Nyhed

BAKSPEJLET: Metalband havde sex med publikum – "det gyldne kondom"

GAFFA.dk – alt om musik

I BAKSPEJLET-sektionen ser vi tilbage på nogle af de kendte og ukendte gyldne øjeblikke i musikhistorien

Det britiske metalband Rockbitch skabte gyserrock til den seksuelt befriende revolution, nogle gange med en atmosfære af goth, og nogle gange lænede de sig mod den industrielle side. Det var dog ikke musikken, de blev mest kendt for, da de var aktive mellem 1984 og 2003 under forskellige bandnavne, men for liveshowet. Hvor sex ikke kun hørte til på scenen, men også backstage hos fansene, der var så heldige at få fat i det, der blev kaldt "Det Gyldne Kondom".

Under koncerterne blev et kondom kastet ud i mængden, og uanset kønnet på den person, der greb det, var vedkommende velkommen backstage til at have sex med bandmedlemmerne. At spille halv- eller helnøgen på scenen var således ikke noget problem for det polyamorøse band, der mest bestod af feministisk indstillede kvinder med kunstnernavne som Luci The Stage Slut og The Haema-Whore. De spillede blandt andet i Pumpehuset i 1998, men fik forbud mod at spille i for eksempel Norge. På trods af, at de kun gik ind for sex som noget sundt og naturligt.


Til sidst blev bandet trætte af, at koncerter blev aflyst i sidste øjeblik mod arrangørens ønske og smed håndklædet i ringen i stedet for at smide det gyldne kondom ud. Herunder kan du se en ret børnevenlig version af bandet, hvor de optræder med sangen "Tick Tock":

LÆS OGSÅ: Nu er det endelig bevist: Musik er lige så godt som sex



ANNONCE