Nyhed

Musikhuset Aarhus fejrer 40 års jubilæum med endagsfestival – til firserpris

GAFFA.dk – alt om musik

Oplev blandt andre Efterklang, Pernille Rosendahl og Blaue Blume

Den 27. august 2022 er det præcis 40 år siden, Musikhuset Aarhus slog dørene op for første gang. 

På jubilæumsdagen den 27. august fejrer Musikhuset Aarhus livemusikken med en endagsfestival. Under titlen Life is Live Festival vil alle husets sale emme af musik fra klokken 15 og dagen ud. Man kan blandt andet opleve Efterklang med Sønderjysk Pigekor, Pernille Rosendahl (billedet) + Mina Okabe, Soleima & Live Strings, Velvet Volume, Blaue Blume og Kh Marie. Billetprisen er på niveau med en koncertbillet på den tid, hvor Musikhuset åbnede – således er den kun 128 kroner, og billetsalget er i gang via Musikhusets hjemmeside.

Siden åbningen har bygningen med de mange scener inde og ude lagt rum til utallige danske og internationale kunstnere fra alskens genrer, herunder legender som Leonard Cohen, Bob Dylan, The Beach Boys, Placido Domingo, Liza Minelli, Crosby, Stills & Nash, Ray Charles, Herbie Hancock, Stan Getz, Daniel Barenboim og mange flere.

Blandt de øvrige mange koncerter, Musikhuset kan præsentere i sit jubilæumsår, kan nævnes følgende – hvor vi naturligvis vil fremhæve GAFFA-Prisen den 3. marts:

LÆS OGSÅ: Oplev GAFFA-Prisen live i 2022

Mew og Danmarks Underholdningsorkester, 5/2
Madeleine Peyroux, 16/2
Anna Netrebko, 25/2
Sebastian Band, 27/2
GAFFA-Prisen 3/3 
Greven af Luxembourg, Den Jyske Opera, Premiere 11/3
Rufus Wainwright, 21/3
Lisa Nilsson, 27/3
Cécile McLorin Salvant med DR Big Band og Miho Hazama, 27/3
Carpark North og Danmarks Underholdningsorkester, 3/4
Mads Langer, 14/4
Det Kongelige Kapel 23/4
Kammerballetten - med kongelige balletdansere og Trio Vitruvi, 24/4
She Loves You – Musical md sange af Lennon & MacCartnery, Premiere 29/4
Annikka Aakjær, 3/6
Diana Krall, 2/7
Eliane Elias og Aarhus Jazz Orchestra, 10/7
Melody Gardot 11/7
Life Is Live Festival 27/8
Star Wars Filmkoncert, Return of the Jedi med Aarhus Symfoniorkester, 1.-3./9
Marie Key solo, 9/10
Tina Dickow med band, 11/10 og 12/10
Marcus Miller, 15/10
Jimmy Carr, 21/10
Den Skaldede Frisør The Musical, Premiere 28/10
Ray Chen med The Knights. 29/10

LÆS OGSÅ: MÅNEDENS SPILLESTED: Musikhuset Aarhus – et musikalsk fyrtårn

ANNONCE