Nyhed

Sanger død med Covid-19 – lod sig smitte uvaccineret med vilje

GAFFA.dk – alt om musik

Tjekkiske Hana Horkà fra folk-bandet Asonance blev kun 57 år

Den 57-årige tjekkiske sangerinde Hana Horkà valgte bevidst at udsætte sig selv for deltavarianten af ​​coronavirus i stedet for at blive vaccineret. Ifølge Prague Morning skrev hun på sociale medier, at hun var glad for sin beslutning: "På den måde kan jeg begynde at få et 'frit' liv som alle andre, gå i biografen, tage på ferie, tage til stranden og gå i teatret."

Efter at være blevet smittet skulle hun to dage før sin død have fået det bedre og var gået en tur. Hun fik derefter ondt i ryggen, gik i seng og døde herpå i sit hjem.

"Det var overstået på ti minutter, hun blev kvalt," siger hendes søn Jan Rek i et interview med BBC.


Prague Morning rapporterer, at dødsårsagen endnu ikke er fastlagt. Hana Horkà var sangerinde i folk-bandet Asonance (billedet, Horkà med nederdel), som indspillede deres seneste album The Return of the King 2019.

LÆS OGSÅ: Billie Eilish har haft covid-19 – siger vaccinen har reddet hendes liv

ANNONCE