Nyhed

Spotify indfører interaktive apps i deres podcasts

GAFFA.dk - alt om musik

Når du fremover hører podcasts i Spotify, vil annoncerne bliver mere påtrængende og ikke mindst interaktive

Annoncer kan være irriterende, når de afbryder din favoritpodcast, men det er prisen, vi må betale, når vi binge-lytter til gratis podcasts som aldrig før.

Men Spotify har nu indført en ny form for annoncer i podcast, de såkaldte "call-to-action cards". De fungerer på dem måde, at fra tid til anden vil et lille kort dukke op i bunden af skærmen, hvorpå der er klikbare knapper, der gør det muligt at lære mere om det aktuelle brand, produkt eller tjeneste, som annoncen snakker om.


Der er ingen, der slipper for annoncerne, hverken de Spotify-brugere, der betaler for et abonnement, eller dem der har valgt den gratis, annoncefinansierede version.

Annoncerne dukker op uanset om du bruger Spotify-klienten på din computer, smartphone eller tablet – men bruger du en browser, så kan du åbenbart slippe for dem.

Annoncerne dukker også op, når du leder efter en specifik podcastepisode, eller når du besøger en podcasts side på app’en.


De nye annoncer skulle både gøre det lettere for annoncørerne at tjene penge på deres annoncer og gøre det lettere for brugerne at finde, eller genfinde, produkter, links eller informationer, de har hørt om i annoncerne. Det skriver Spotify i deres pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ: Bærbar underholdning freestyler

ANNONCE