Nyhed

Endelig kan du flytte WhatsApp chat frit mellem Android og iPhone

Sidste år blev det muligt at flytte sine WhatsApp-samtaler fra iPhone til visse Android-modeller. Nu er det endelig blevet muligt at flytte frit mellem alle modeller begge veje

Da det sidste år blev muligt for iPhone-ejere at flytte deres WhatsApp-samtaler til visse Samsung Galaxymodeller og senere til Google Pixel 6 og 6 Pro, blev vi samtidig stillet i udsigt, at det ville blive muligt at flytte frit mellem alle enheder.

Meta, der står bag WhatsApp, lever nu op til deres løfter. Nu er det nemlig blevet muligt at flytte frit fra iPhone til alle Android-baserede smartphones, så længe de kører Android 5 eller bedre. Samtidig er det også blevet gjort muligt at flytte samtaler fra Android til iPhone.

Dermed er det slut med at bruge tredjeparts app, der virker mere eller mindre godt, og hvor du ender med at betale for at beholde din chat, hvis du beslutter dig til at skifte operativsystem på din smartphone.


Helt uden udfordringer er det dog ikke at flytte WhatsApp-samtaler mellem smartphone-operativsystemer. Når du flytter fra Android til iOS, sker det nemlig via "Flyt til iOS"-app’en, der også flytter dine kontakter, iMessage-historie, billeder og videoer, browser-bookmarks, email-konti og kalendere. Det betyder også, at din iPhone enten skal have igennem en nulstilling, eller den skal være helt ny. Ellers overskriver du bare indhold på din iPhone.

LÆS OGSÅ: Nu kan du få in-ear-headset der er skabt præcist til dit øre

ANNONCE