Nyhed

Læs nyt digt fra Nick Cave - skrevet i samarbejde med fan

Den turnéaktuelle legende har delt et fabulerende digt om kærligheden væsen

I sidste måned sparkede Nick Cave & The Bad Seeds deres sommerturné i gang med en stærk koncert på Northside Festival i Aarhus - og i skrivende stund er den 64-årige australske rocklegende midt i sin europæiske turné, som løber frem til udgangen af august.

Undervejs på landevejen får Cave dog også tid til at besvare fanpost i sin brevkasse The Red Hand Files - og for få dage siden delte den produktive sangskriver og forfatter et helt nyt digt, på direkte opfordring af et par fans.


En amerikansk fan ved navn Nate skrev blot enkelt linje ind til Cave: "God is love, but love gets weird" - altså "Gud er kærlighed, men kærligheden bliver mærkelig." En anden fan skrev: "Kan du skrive et digt til os? Vi har brug for et!"

Cave valgte at svare samlet på de to kortfattede henvendelser - og svaret faldt i form af et helt nyt digt, krediteret til både Cave selv og hans amerikanske fan. "Words by Nate Lane/Nick Cave," står der således under digtet "Kærligheden bliver mærkelig," som du kan læse lige her:

Love Gets Weird


God is love but love gets weird
Said the flea to the ant in the devil’s beard
We are passengers here, and it’s as we feared
That God is love but love gets weird

Yes, God gets weird and so does love
Said the flea to the ant and gave him a shove
And came down upon him from above
Crying, God gets weird and so does love

Well, Weird got Love and God got Weird
And in the monstrous morning there appeared
The very thing we’ve always feared
That God is nothing, but love gone weird


Nick Cave udgav for nylig minialbummet Seven Psalms, som modtog fem stjerner her i GAFFA. Albummet skal ledsages af en film, klippet sammen af mobiloptagelser fra sine fans. Du kan indsende dine hjemmevideoer til Cave frem til 26. juli.

LÆS OGSÅ: TRAGEDIE: Nick Cave mister endnu en søn

ANNONCE