Nyhed

VIDEO: Se Lorde finde stien til virkeligheden

Lorde har udgivet musikvideo til nummeret ”The Path” fra hendes 2021-album Solar Power

Med udgivelsen af sidste års Solar Power var der et temmelig stort skifte at høre og fornemme i Lorde og hendes musik.

Her blev der pludselig lagt meget vægt på organiske instrumenter samt tekster, der indeholder en del nyspiritualisme og kredser om at være i forbindelse med naturen. Nogle dele minder også én om den tidlige Nelly Furtado.

I musikvideoen til albummets hovedsingle, ”Mood Ring”, så vi Lorde og hendes venner i forskellige ceremonielle situationer. Med den nye single videreføres samme tema. Her danser Lorde sammen med et helt hold af mennesker på en strand i, hvad de bedst kan betegnes som en slags hippie-lanciers.


LÆS OGSÅ: LORDE-INTERVIEW: Hvordan jeg overlevede at være teenagestjerne

Videoen er sjette musikvideo fra hendes seneste album. I de fem foregående videoer er der blevet fortalt en historie, hvor Lorde giver sig hen til ritualer og fornemmelser omkring det andet og mere, der svæver i livets yderkanter.

I en pressemeddelelse siger hun blandt andet dette om videoen:


”Denne video er det første kapitel i den mystiske Solar Power-historie, en prequel til titelsangens video. Iført hendes karakteristiske påklædning ser man min karakter, der møder sine venner og familie på en ø, hvor de har valgt at starte livet forfra, og hurtigt bliver hun transformeret af naturens spøjse magi. Jeg er så stolt af mine venner, over at de har lært dansen i denne video.”

Videoen kan ses herunder artiklen:

 


ANNONCE