Nyhed

Nu kan du se YouTube på dit Apple Watch

Du kan mange ting på det smarte ur fra Apple, men at se YouTube har hidtil ikke være muligt at se videoer fra YouTube, før nu altså

Det er en ny app, WatchTube, der gør det muligt at se videoer fra YouTube direkte på dit Apple Watch. Faktisk er det en funktion, der længe har været savnet af mange brugere, og på diverse fora på internettet har der været lange debatter om muligheden for at se videoer fra YouTube på det smarte ur.

Men selvom du kan se mange ting på Apple Watch, har videoer fra YouTube ikke været en af dem.

Det løser den nye app, WatchTube fra Hugo Manson så. Da app’en ikke kommer fra Google, kan du naturligvis hverken logge ind på YouTube eller Google, og derfor heller ikke få adgang til din historik.

Men app’en har sin egen algoritme, som forsøger at regne ud, hvad du kan lide og ikke lide, baseret på hvilke videoer du ser på dit ur.

App’en har også en søgefunktion, og du kan abonnere på kanaler og personer. Rent sikkerhedsmæssigt burde der heller ikke være noget at komme efter, for udviklerne oplyser, at din søgehistorik gemmes lokalt på uret, så du ikke sender nogle informationer videre.

Men husk på, at det kræver batteri at se videoer, og Apple Watch er ikke just kendt for lang batterilevetid, så du risikerer hurtigt at så med et ur der er løbet tør for strøm.

LÆS OGSÅ: Koda ser små tegn på mere lighed i musikbranchen

ANNONCE