Nyhed

Ny vestsjællandsk festival klar med det fulde musikprogram

Den vestsjællandske festival byder på et mangfoldigt musikprogram

Den første udgave af To Øl City Festvial bliver afviklet i år, og festivalen har mere at byde på end blot dets store udvalg af øl, cider, vin og spiritus. I Svinninge, hvor To Øl har deres bryggeri, vil festivalen foregå, og vi har nu fået løftet sløret for deres musikprogram.

”Vi er enormt stolte over at kunne preæsentere vores første musikprogram, som vi synes er vildt spændende. (...) Vi elsker det skæve, det passionerede og den skabertrang, nysgerrighed og fortællelyst, der findes i alt fra musik og film til ølbrygning og vinproduktion. Vi glæder os til, at publikum kommer til To Øl City Festival, så vi kan vise verden vores måde at tænke og afvikle en helt ny festival på,” udtaler festivallederen Andreas Balslev-Olsen.

På programmet er der nogle klare højdepunkter, såsom Iceage, PRISMA, Bisse, Jenny Wilson og The Savage Rose. Det fulde program kan man finde i bunden af denne artikel.


”Modsat de fleste traditionelle musikfestivaler tilbyder To Øl City Festival en sand mangfoldighed inden for drikkevarer, der giver mulighed for at udforske et hidtil uset nuanceret smagsunivers i dansk festivalsammenhæng. Vi og vores gæster går både op i god musik, gode smage og hylder det store og mangfoldige udvalg. Det er en ny måde at tænke festival på, hvor det ikke kun er musikken og nogle flade fadøl, der udgør hovedprogrammet” fortæller grundlægger og medejer af To Øl, Tore Gynther.

Udover et udvalg af drikkevarer, der blandt andet består af mere end 160 øl, og et alsidigt musikprogram byder To Øl City Festival også på filmvisninger. Mere specifikt er festivalen gået sammen med CPH:DOX i ønsket om at bringe et velkurateret udvalg af dokumentarfilm.

Festivalen forløber sig over den 5. og 6. august, og billetter kan købes via Ticketmaster.


Musikprogrammet

Iris Gold (DK)

First Hate (DK)


Iceage (DK)

Jenny Wilson (SE)

Bisse - solo (DK)


Kellermensch (DK)

Lowly (DK)

PRISMA (DK)


The Savage Rose (DK)

Sulka (DK)

Tremolo Beergut (DK)


Tuhaf (DK)

Uffe Lorenzen & Lydsyn (DK)

Yung (DK)


ANNONCE