I en ny post på Instagram deler Tessa verbale lussinger ud, når hun i en freestyle rap sætter ord på den kæmpe forskelsbehandling, der har udfoldet sig, siden de ukrainske flygtninge er strømmet til landet.
I en ny post på Instagram deler Tessa verbale lussinger ud, når hun i en freestyle rap sætter ord på den kæmpe forskelsbehandling, der har udfoldet sig, siden de ukrainske flygtninge er strømmet til landet.
“Jeg fælder endnu en tåre for Ukraine. Overalt ser jeg billeder fra krigen, græder for Kiev og Odessa.” Sådan lyder de første linjer fra Tessas freestyle (Palæstina, Ukraine), der griber fat lige der, hvor det gør ondt. For selvom Europa lige nu står sammen i kampen mod Rusland og i kampen for frihed og demokrati, så viser den store medfølelse over for Ukraine og de mange politiske handlinger også, hvor meget vi kan gøre for flygtninge, hvis viljen er der. Og sørgeligt nok også, hvor lidt vi tidligere har været villige til at gøre.
“Så meget omtale og vilje til handling, det er smukt men…Klinger alligevel så fucking hult. For hvor fanden er I henne, når palæstinensere undertrykkes brutalt og må kæmpe for deres land og deres hjem uden hjælp konsekvent, uden internationale konsekvenser?”
Et spørgsmål flere har stillet både sig selv og de danske politikere. Hvorfor er vi så villige til at hjælpe nu, når det langtfra er første gang et land er blevet indvaderet, og krig har sendt mennesker på flugt?
Tessa er absolut ikke bange for at gå til stålet, og det forestående VM i fodbold får ligeledes et par ord med på vejen: “Vi tager med rød og hvid klaphat til VM og lever med, at tusinder slaver døde, så længe vi ik' kan se dem. Ude af øje, ude af sind…” Ordene er knivskarpe og tvinger os til at kigge os selv i øjnene, for hvordan kan vi retfærdiggøre denne form for dobbeltmoral?
“Sjovt, som vi vil slås for retfærdighed…Hvis de ligner os”.
Tessa slutter sin freestyle af med at sende tanker til Yemen, Afrika, Kina og ikke mindst Palæstina med ordene “Jeg græder for menneskeheden, håber på fred. Slava Ukraini. Tahrir Filastin”. Forhåbentlig vækker hendes ord genlyd og får os til at indse, at mennesker er mennesker, uanset hvor i verden de kommer fra.
