Nyhed

Sean Paul besøger Danmark

GAFFA.dk - alt om musik

Dancehall-stjernen Sean Paul vender tilbage til dansk jord på sommerens højdepunkt.

Den jamaicanske dancehall-stjerne Sean Paul giver temperaturen et nøk i Store Vega i København den 5. juli.

Sean Paul fik sit gennembrud i starten 2000’erne, da han udkom med radiovenlige hits som “Temperature”, “Get Busy” og “Gimme the Light”, som tilsammen solgte mere end fire millioner eksemplarer i USA. 


Artisten vendte tilbage i slutningen af 2010’erne, da han medvirkede på singler som “Rockabye” af Clean Bandit samt “Cheap Thrills” og “Dynamite” af Sia. Han har derudover arbejdet med eksempelvis Beyoncé, Rihanna, Nicki Minaj og Busta Rhymes. Foruden at være performer er Sean Paul også producer. Denne tilbagevenden introducerede ham for en ny generation af fans.

LÆS OGSÅ: Vega blev forvandlet til jamaicansk natklub for en aften

Sean Paul vandt i 2003 en Grammy i kategorien Best Reggae Album for pladen Dutty Rock, og i det samme år blev han nomineret i kategorien Best New Artist. Han har desuden vundet priser fra American Music Award, MOBO Awards, Soul Train Awards, MTV Music Awards og flere til. Sean Paul er den eneste jamaicanske artist, der har vundet en American Music Award i kategorien Favorite Pop/Male Artist. Den pris vandt han i 2006.


Billetsalget til Sean Pauls koncert i Store Vega starter den 1. april kl. 10.00 via livenation.dk og ticketmaster.dk

Varm op med et genhør med "Temperature" fra 2005 her:


ANNONCE