Nyhed

The Rolling Stones tager på Europaturné – fejrer 60 års jubilæum

GAFFA.dk - alt om musik

Sidste år var hårdt for det britiske rockband The Rolling Stones, da trommeslager Charlie Watts gik bort, 80 år gammel. På trods af sorgen valgte bandet at fortsætte No Filter-turnéen i USA efter Charlies død, og nu har de annonceret en ny tour.

The Rolling Stones, som har spillet siden 1962, meddeler, at de skal på Europaturné i 2022. De fejrer altså 60 år som band. Turnéen Sixty gennemføres i Europa i løbet af sommeren og afsluttes i Friends Arena i Stockholm den 31. juli, hvilket bliver gruppens eneste koncert i Skandinavien. Den nye trommeslager Steve Jordan spiller med til alle koncerter. 

– Beklager ventetiden, men nu er den forbi, siger guitarist Keith Richards til NME og fortsætter:


– Jeg har altid sagt, at det bedste sted for rock and roll er at stå på scenen med Stones, og dette år er meget specielt. Ser frem til at klø på med Mick, Ronnie og andre venner, og hjulene er sat i gang. Vi ses alle meget snart.

Se alle turnédatoer på bandets hjemmeside

Frontmand Mick Jagger udtalte i et interview med Zane Lowe på Apple Music 1 følgende efter Charlie Watts' død:


"Nogle sagde, at ‘Charlie er død. I burde ikke gennemføre turnéen.’ Men det, der er med The Rolling Stones, tror jeg, er, at vi gennem hele vores karriere har udholdt modgang. Vi har haft op- og nedture, mest opture for at være ærlig. Vi har haft modgang, og den her er muligvis den sværeste. Vi bookede turnéen og skulle spille sidste år. Vi kunne af indlysende grunde ikke gennemføre den på grund af pandemien, men jeg tror, at alle i bandet tænkte, at vi skulle fortsætte. Efter de første koncerter føltes det virkelig godt. Jeg er glad for, at vi fortsætter. Jeg ved, at Charlie ville ønske det, og jeg tror også, at publikum ønsker det. Selvfølgelig er det anderledes, og selvfølgelig er det trist på så mange områder. Men jeg mener, at du bare skal tage ud at spille igen. Det får dig til at få det bedre. Det er føles meget rensende, så jeg tror, det er meget godt, at vi gør det."

LÆS OGSÅ: The Rolling Stones fjerner kendt sang fra sætliste 

 
 
 
 
 
Vis dette opslag på Instagram
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Et opslag delt af The Rolling Stones (@therollingstones)


 

ANNONCE