Nyhed

Dua Lipa står sammen med kvinderne i Iran

Vend ikke ryggen til – hold øje med verden, lyder det fra popstjernen.

Den 27-årige Dua Lipa viste lørdag sin støtte til de iranske kvinder, der disse dage kæmper for deres rettigheder i det mandsdominerende og kvindediskriminerende styre i Iran. Det skriver Billboard.

Igennem et billede, der hylder kvinderne, skrev hun på sin Instagram profil:

”Saina Esmailzadeh, 16, banket ihjel af iranske sikkerhedsstyrker for at protestere for kvinders rettigheder i Iran. Nika, Shakarami, 16, slået ihjel efter at brænde sit tørklæde i protest. Hadis Najafi, 23, skudt flere gange under demonstrationer igangsat af 22-årige Mahsa Aminis død efter hendes anholdelse af landets moralpoliti”.


Lipas støtte følger de nylige protester i Iran, der blev vakt til live efter Aminis død, der blev tilbageholdt af Irans moralpoliti i Tehran på grund af den måde, hun bar sin hijab på. Politiet tog hende med, hvorefter Amini kom i koma og døde efter to dage.

I politiets varetægt blev hun behandlet brutalt, hvilket forårsagede hendes død, men de iranske myndigheder påstår, at hun døde af et hjertestop.

Den unge sanger skrev endvidere i sit opslag på Instagram:


”Blot fire unge kvinder ud af mere end 100 demonstranter der betaler med deres liv. Der er anslået at være 1200 mere i politiets varetægt. Venligst vend ikke ryggen til, hold øje med verden. Hver enkelt af os kan låne vores platform, og sammen kan vi lave noget fucking støj. Jeg står sammen med kvinderne i Iran”.


Foruden Dua Lipa har kunstnere som Nick Cave, Justin Bieber, Yungblud, Halsey og Ricky Martin også vist deres støtte til kvinderne i Iran.

Lipas støtte kom allerede til offentligt skue i slut September via hendes Twitter-profil.  

LÆS OGSÅ: Nick Cave: Jeg støtter de modige iranske kvinder

ANNONCE