Nyhed

Loyle Carner kommer til Danmark

Den britiske rapper lægger vejen forbi København til januar

Loyle Carner besøger Store Vega, København i forbindelse med det nye album, Hugo, der kommer den 21. oktober.

Hugo er et samlende kampråb for en generation, der er vokset ud af ilden. Og derudover også et studie ud i den personlige konflikt Loyle Carner oplever som en sort mand af blandet etnicitet, kunstner, fader og søn,” står der i en pressemeddelelse i forbindelse med koncerten.

Tredje single fra det kommende album, der består af ti sange, er ”Nobody Knows,” som man kan høre her:

Hans gennembrud kom med albummet Not Waving, But Drowning, der tager lytteren på en tur til hjemmet i Sydlondon. Det fik fem ud af seks stjerner af GAFFAs anmelder.


”Hvordan kan den halvmumlende og surmulede Loyle Carner være så intens en lytteoplevelse? Er det hans nærvær, som føles som en vigtig samtale i rygeskur?” skrev Anders Hjortskov og fortsatte:


”Er det hans ubesværede flow tilsat den lækre sydlondonske accent?”

Billetterne til koncerten koster 250 kroner plus gebyr, og de bliver sat til salg den 7. oktober, klokken 9.00 via Ticketmaster.

LÆS OGSÅ: Loyle Carner: - Når jeg kan betale min mors husleje, kan jeg flytte


ANNONCE