Nyhed

Viagogo må ikke videresælge Rammsteinbilletter

Billetfirmaet har for nyligt fået millionbøde

Tidligere på måneden annoncerede metalbandet Rammstein en ny turné i Europa, der vil starte med en koncert i Litauen den 22. maj næste år.

Herefter vil bandet blandt andet gæste Tyskland, Spanien, Holland, Frankrig og Danmark, for at afslutte turnéen i Belgien den 4. august.

Men forud for turnéen har bandet sørget for, at koncertbilletter ikke kan blive vidersolgt til høje priser.


På bandets foranledning har en domstol i Hamburg netop udstedt et polititilhold, som forbyder firmaet Viagogo at videresælge billetter til gruppens kommende koncerter. Det skriver metalmagasinet Louder.

 


Det er således kun de officielle billetudbydere - i Tyskland hedder det Eventim - som har lov til at forhandle billetter til Rammsteins kommende turné.

Her vil køberens fulde navn fremgå af billetten – og man skal vise ID for at validere sin billet og få lov til at komme ind til den pågældende koncert. Rammstein er aktuel med deres ottende album Zeit, der udkom tidligere på året.

LÆS OGSÅ: Billetfirmaet Viagogo får millionbøde

ANNONCE