Nyhed

Billie Eilish livestreamer koncert

Denne lørdag kommer filmen på Apple Music Live

Billie Eilish afslutter i dag sin syv måneder lange Happier Than Ever, The World Tour. Det fejrer hun med en ny koncertfilm, der bliver livestreamet lørdag klokken 04.00 dansk tid på Apple Music Live.

”Jeg har aldrig været så stolt af et show, som jeg har været med hele denne tour. Jeg var spændt på idéen med at filme en, og jeg kunne ikke være gladere over, at I får lov til at se den over hele verden,” skriver den 20-årige sanger i et Instagram-opslag.

Koncertfilmen er filmet i O2 Arena i London, som hun fyldte seks gange i juni måned.

”Dette show er en gave for Billies fans rundt i verden, der ikke var i stand til at overvære en af de bedste koncerter i 2022, og det er også den perfekte mulighed for at genbesøge spændingen for dem, der så koncerten,” siger Zane Lowe i forbindelse med filmen, skriver NME.

Det bliver også værten Lowe, der laver et interview med Eilish på Apple Music 1 den 29. september klokken 19.00 forud for filmen.

I sidste uge udgav hun to liveversioner af ”TV” og ”The 30th”, der er sangerens nyeste sange fra i sommer. Her sidder hun i Singapores Cloud Forest med sin bror og samarbejdspartner, Finneas O’Connell, på guitaren.

LÆS OGSÅ: Billie Eilish hiver Hayley Williams med ud på Coachella-scenen

ANNONCE