Nyhed

Jessie Reyez annoncerer dansk koncert og personligt album

Albummet er opkaldt efter sangerens kælenavn som barn

Den colombiansk-canadiske sanger kommer til Amager Bio, København den 17. januar 2023. Det gør hun i forbindelse med det nye album Yessie, der udkom i fredags (16. september, red.).

I en pressemeddelelse i forbindelse med udgivelsen står der, at albummet byder på en ærlighed, der blandt andet afspejles albummets titel, der er opkaldt efter sangerens eget kælenavn.

”Jeg har sørget for, at den lille stemme i mit hoved er på min side. Være lige så venlig overfor mig selv, som jeg så ofte er overfor andre. At være mere til stede og at være åben,” siger Jessie Reyez i en Instagram-video. ”Det er, hvad albummet handler om,” afslutter hun.


Forud for albummet udsendte Reyes de to singler ”Mutual Friend” og ”Only One,” der byder på blandingen Reyes' karakteristiske blanding af pop og r&b.

 


Billetterne til koncerten bliver sat til salg den 23. september, klokken 10.00, og de koster 250 kroner i forsalg og 265 kroner i dørsalg. De kan købes via Amager Bios hjemmeside.

 

ANNONCE