Nyhed

LYT: Lordes søster udgiver debutsingle

Man kan godt høre slægtskabet med storesøsters stemme på den nye sang

23-årige Indy Yelich har netop udgivet sangen ”Threads,” der er hendes første single som musiker. Yelich har til gengæld allerede to digtsamlinger på samvittigheden, og det er således ikke nyt for hende at udtrykke sig poetisk.

”Jeg kan ikke vente til, at du hører sangen. Jeg har levet med sangen i undergrundsbanen, kørt rundt og blæst den ud af mine venners biler i et sekund nu,” skriver hun i et Instagram-opslag og henviser til metroen i New York City - byen hun selv bor i.


På trods af den nye musikalske karriere slog hun allerede i 2015 fast, at hun er anderledes end sin søster, som hun i øvrigt omtaler med hendes fødenavn, Ella.

”Jeg tror, at det er naturligt at sammenligne Ella og jeg, men i virkeligheden er vi ret forskellige,” siger hun ifølge New Zealand Herald. ”Forskellig stil, forskellig personlighed, vores smag er også ret forskellig.”

Mens Yelich debuterer som sanger, afrunder Lorde den nordamerikanske del af sin Solar Power Tour, men danskerne fik ikke visit af Ella Yelich-O'Connor med albummet, som GAFFA gav fire ud af seks stjerner.


”Fra start bliver vi præsenteret for en meget mere organisk udgave af Lordes lyd, som giver associationer til bare tæer i sandet, lyse og bekymringsfrie sommernætter og Natasha Bedingfields ”Unwritten” – og det er altså ikke på en lollet måde! Det er ret godt faktisk,” skriver Johanne Nedergaard i sin anmeldelse.

LÆS OGSÅ: VIDEO: Se Lorde finde stien til virkeligheden

ANNONCE