Den sprudlende party-kvartet Blæst med vokalisten Fernanda Rosa i front har taget P3’s lyttere med storm.
Den sprudlende party-kvartet Blæst med vokalisten Fernanda Rosa i front har taget P3’s lyttere med storm. Der er "Juice" til dansegulvet og dybt inde i æteren. GAFFA fik et par ord fra de overrumplede vindere af P3 Lytterhittet.
– Jeg var slet ikke klar, jeg sad og drak og røg og havde overhovedet ikke set det komme. I et felt med Jada, Andreas Odbjerg, Tobias Rahim og D1ma troede jeg helt ærligt ikke, vi havde en chance, siger bassist Valentin Buchwald, og trommeslager Lauge Kjærulf supplerer:
– Vi er en del af en dygtig generation, det er både hårdt og fedt. Vi lærer meget af hinanden.
– Jeg synes, det illustreres ved, at alle nominerede sange til prisen har været meget forskellige. Der er en ballade, hiphop, et uptempo-nummer, og "Hjem til fabrikken" har jo nærmest et folkeligt præg. Der er meget bredde og kvalitet på scenen i dag, mener Valentin Buchwald.
Pedalen i bund
Det er gået stærkt for Blæst, der ud over radio-succes også har spillet landet tyndt, blandt andet for 20.000 mennesker på Rising-scenen på Roskilde FestivaL, men både festen og tempoet fortsætter, lover Fernanda Rosa:
– Vi udgiver en ep næste fredag, skal spille hele efteråret og skal derefter tilbage i studiet og håber på at få lavet et album færdigt.
Så hæng på, der bliver masser af Blæst i 2023.
LÆS OGSÅ: P3 Guld-vinderen udeblev på grund af angstanfald