Nyhed

The Beatles udgiver deluxe-udgave af Revolver

Udgivelsen vil indeholde uudgivne sange og en bog på 100 sider

Den 28. oktober 2022 vil The Beatles udgive en udvidet version af deres lp Revolver fra 1966, meddeler Pitchfork. Deluxe-versionen vil indeholde nye mix af dets 14 sange. Dette er blevet produceret af Giles Martin og Sam Okell i stereo og Dolby Atmos med det originale monomix.

Foruden de nye mix vil både den fysiske og digitale deluxe version af Revolver indeholde yderligere 28 optagelser, tre demoer og en 100-siders bog. Der vil også indgå en ep med fire nye mix af blandt andet sangene ”Paperback Writer” og ”Rain”.

Det er ikke første gang, at bandet udgiver udvidede deluxe-udgaver af deres album. De gjorde det samme tilbage i 2017, hvor de udgav Sgt. Pepper’s Lonely Hearts Club Band i en 50-års jubilæumsudgave, og i 2018 gjorde de det samme med The White Album. Sidenhen udkom Abbey Road igen i 2019, og i 2021 udkom Let It Be.


Du kan allerede nu høre et nyt mix af albummets første nummer ”Taxman” HER.

For nyligt blev der afholdt 2022 Creative Arts Emmy Awards, hvor The Beatles: Get Back serien, dannet af Peter Jackson, vandt en pris for ”Outstanding Dokumentary or Nonfiction Series” såvel som fire andre priser. Paul McCartney og Ringo Starr er medproducenter på dokumentaren, hvilket betyder, at de begge er en Tony-pris fra at få en EGOT – det, man kalder kunstnere, som både har modtaget priserne Emmy (for tv), Grammy (for musik), Oscar (for film) og Tony (for teater).

LÆS OGSÅ: BAKSPEJLET: Da John Lennon gav sin sidste koncert for 50 år siden

ANNONCE