Nyhed

Tidligere Journey-forsanger sagsøger sine gamle bandmakkere

Firserrockerne er end i en bitter juridisk strid

Det amerikanske rockband Journey har eksisteret i godt og vel 50 år og har et utal af hits på bagen med sange som ”Don’t Stop Believin’”, ”Separate Ways” og ”Any Way You Want It”.

Tilbage i 80’erne befandt gruppen sig i sin storhedstid med sangeren Steve Perry stod i front. I 1996 måtte Perry dog stoppe sin karriere i gruppen og forlade den på grund af helbredsmæssige problemer.

Efter sit exit har der været stille på Perrys front, men helt stille har der dog ikke været. For det har netop vist sig, at sangeren har brugt kræfter på at igangsætte en retssag mod sine tidligere bandkammerater Neal Schon og Jonathan Cain.

Steve Perry har indgivet begæring, som i bund og grund handler om deres ansøgning om at varemærkeregistrere en række Journey-sange. De ønsker nemlig at bruge hele tyve sange til merchandise i form af alt fra hatte til t-shirts. Det skriver UCR.

Blandt de tyve sange finder man blandt andet ”Stay Awhile”, ”Hopelessly in Love” og ”Lovin’, Touchin’, Squeezin’”, hvor Perry står som den eneste krediterede sangskriver.

En tidligere aftale har ellers slået fast, at en beslutning, som den Schon og Cain har truffet, kun må træffes med en skriftlig, enstemmig aftale, hvor alle parter er inkluderet.

I begæringen hævder Perry, at de to bandmedlemmer har handlet bag hans ryg, og at de har søgt om varemærkeregistrering uden hans tilladelse. Derfor håber Steve Perry med sin begæring, at Schon og Cain trækker deres ansøgning om varemærkeregistrering tilbage.

De to medlemmer har endnu ikke kommenteret situationen.

LÆS OGSÅ: Taylor Swift skal i retten i sag om plagiat

ANNONCE