Gå sensommeren i møde med friske råvarer fra REMA 1000. Discountkædens mange digitale løsninger gør det nemt at få den smagfulde sæson på menuen - uden at gå på kompromis med hverken kvalitet, pris eller dyrevelfærd. Se frem til stribevis af danske produkter og meget mere økologi.

Sprøde asparges, søde tomater og knasende ærter. Du kender duften af grillens varme kul og følelsen af lune briser i lyse nætter. Sommeren er i fuld gang, og den skønne årstid skal smages. Heldigvis bugner supermarkederne med frisk frugt og grønt i sæson. Det gælder også i REMA 1000, fortæller butikskædens kommercielle direktør, Anders René Jensen.
- Hos REMA 1000 kan du få friske og farverige råvarer hele sommeren igennem. Søde bær, der er modnet i solen, og nye kartofler, som lige er gravet op af jorden. Det giver en helt særlig smagsoplevelse.
Derfor vil discountkæden gøre det så nemt som muligt at bruge de saftige sæsonvarer. Det gør de ved hjælp af et stort opskriftsunivers, som giver velsmagende og budgetvenlige input til solskinsmenuen. På REMA 1000’s hjemmeside og app kan du nemlig hurtigt få inspiration til sommerlige madoplevelser. Uanset om du vil vide, hvordan du bedst griller din friskfangede, danske havkat eller mangler idéer til en let salat med nyplukkede, økologiske grønne bønner, har REMA 1000 opskrifter og indkøbslister klar. Det gør det nemt og hurtigt at handle ind, og du kan endda dele huskesedlen med dine grillgæster online.
Mambeno - madplaner med ugens tilbud
Med den digitale løsning Mambeno kan du klare indkøbene endnu hurtigere. Hver uge laver Mambeno en ny madplan ud fra REMA 1000’s tilbudsavis. Mambenos opskrifter er ikke kun budgetvenlige, de følger også
sæsonens delikate råvarer og hjælper med at mindske madspild. Du vælger selv, om du vil hente dagligvarerne eller få dem leveret til døren. Så kan du bruge mindre tid på indkøb og mere tid på stranden. Lige nu kan du prøve Mambeno gratis i 30 dage, efter prøveperioden koster det 39 kroner om måneden.
Respekt for maden
Fælles for både Mambeno og REMA 1000s eget opskriftsunivers er ønsket om at gøre det nemmere at træffe
Vi tror på, at man får større respekt for den mad, man spiser, når man har set, hvor den kommer fra.REMAs kommercielle direktør, Anders René Jensen
fornuftige valg i en travl hverdag - hvad enten det handler om madspild, klima, dyrevelfærd eller miljø. Dét er indbegrebet af butikkædens mantra Discount Med Holdning, fortæller REMA 1000s Anders René Jensen.
- Vi vil gerne hjælpe danskerne med at tage de bedst mulige valg. Både ved at gøre hverdagen bekvem, og ved at vise varernes rejse fra jord til bord. Derfor kan vores kunder besøge de gårde og landbrug, vi samarbejder med.
REMA 1000 holder løbende Åben Gård hos deres avlere af frilandsgrise, Peter og Lene & Nielli og Tommy, samt på Vallø Slot, der står for økologiske kvalitetsæg, hvor hønsene lever i store, frie naturomgivelser.
- Vi tror på, at man får større respekt for den mad, man spiser, når man har set, hvor den kommer fra. Har man først oplevet dansk dyrevelfærd og økologi på nært hold, så er man villig til at prioritere det - og til at smide mindre ud, fastslår Anders René Jensen.
Med REMA 1000s opskrifter og Mambenos madplaner får du hurtigt overblik over, hvad der er i sæson, økologisk, dansk eller anbefalet af Dyrenes Beskyttelse. Det giver smag på tallerkenen og ro i maven - uden det kræver ekstra tid, penge eller besvær. Dét er Discount Med Holdning.