Tønder Festival viser, at folk- og roots-musik er levende, relevant og mangfoldig. Her er alt fra rå americana til eksperimenterende singer-songwriters, fra queer-ikoner til traditionsbærere. Alt sammen forenet i Sydjylland — med respekt for rødderne og blikket rettet mod fremtiden.

Et frirum for ægte musik, fællesskab og nye opdagelser
Når internationale musikere taler om Danmark, er der ét navn, der går igen: Tønder Festival. Ikke fordi festivalen råber højest. Tværtimod. Her lytter man — og det gør hele forskellen.
Tønder Festival er kendt som stedet, hvor musikken betyder noget. Hvor publikum lytter med hjertet. Hvor der er plads til både de garvede musiknørder, dem, der vil mærke fællesskabet, og dem, der bare er nysgerrige på at opdage noget nyt.
Tønder: Før musikken går mainstream
Det er ikke tilfældigt, at nogle af de mest spændende navne fra Nashville, London eller Montreal vælger Tønder som deres første stop i Europa. Her møder de noget særligt: Et dedikeret, åbent publikum, der kommer for musikken.
For kunstnere er Tønder ikke bare endnu en booking. Det er en adgangsbillet til et stærkt musikmiljø og et publikum, der faktisk lytter — uanset om de står på første række og nørder detaljer eller bare nyder stemningen og fællesskabet.
Musikalsk first mover med fokus på diversitet og substans
Tønder Festival har ry for at være musikalsk first mover. Festivalens booker jagter ikke hurtige algoritmer eller TikTok-trends. Hun går efter substans. Musikere med noget på hjerte, der kan røre publikum.
Men Tønder er også for de nysgerrige. For dem, der vil mærke stemningen, være en del af fællesskabet og lade sig overraske. Her mødes de unge, de modne, dem, der vil roots og tradition — og dem, der vil queer-artister, nye udtryk og musik på tværs af grænser.
Fællesskab før filter
Tønder Festival er mere end musik. Det er et fællesskab, hvor man passer på hinanden. Hvor der er plads til alle — uanset alder, baggrund, identitet eller erfaring med musikscenen.
De seneste år har festivalens brede musikalske profil og stærke queer-lineup vist, at inklusion ikke er en kampagne — det er en naturlig del af helheden.
Årets program viser vejen
Tønder Festival 2025 samler legender, stjerneskud og alt derimellem — altid med fokus på musikken og fællesskabet.
På plakaten finder du blandt andre:
- Lyle Lovett— Legendarisk sangskriver med sin første danske koncert i over 10 år. En af de store inden for americana, hvor humor, poesi og musikalsk finesse går hånd i hånd.
- Joe Henry— Den amerikanske poet, kendt for sine kritikerroste plader og samarbejder med bl.a. Madonna og Elvis Costello. En mester i stemning, lyrik og musikalitet.
- G. Goodman— Publikum og anmeldere tog hende til sig sidste år — med god grund. Hendes rå stemme, stærke sange og kompromisløse udtryk gjorde hende til en af festivalens helt store oplevelser. Nu vender hun tilbage.
- Kellie Loder— Publikum faldt for deres stærke sange og varme tilstedeværelse i 2024, og nu er de tilbage. For mange betød det også noget at opleve en markant, nonbinær stemme på scenen. Besøget i Tønder gjorde så stort indtryk, at det inspirerede dem til at skrive en sang om festivalen.
- Crowe Boys— Americana-kometer og brødre med stærkt samspil og sange, der går i hjertet. De skaber allerede buzz internationalt og lander nu i Tønder — som det eneste sted i Danmark.
- Kellermensch— Mørkerock med kant og kompromisløshed. De danske rockikoner blander det smukke og det skæve — altid med intensitet og nerve.
- Avi Kaplan— Soloartisten med den dybe stemme og stærke sange. Kendt fra Pentatonix, men nu som markant singer-songwriter i eget navn — med musik, der emmer af roots, soul og nærvær.
- Charles Wesley Godwin— En af de mest interessante nye stemmer på country-folk-scenen. Ærlige tekster, stærke melodier og en lyd, der både favner tradition og fornyelse.