Meget mere ferie – uden at gå på kompromis

Uanset om vinterferien byder på skiferie i Norge eller hyggestunder herhjemme, så har REMA 1000 alt, hvad du skal bruge. Discountkædens digitale løsninger gør det nemt og hurtigt at planlægge ferieindkøbene, uden at sprænge hverken budget eller tidsplan.

Det skal være enkelt og billigt at holde ferie. Dét mener REMA 1000, der ved hjælp af både app og hjemmeside giver dig inspiration til menuen i vinterens pusterum. Med REMA 1000’s opskriftunivers lige ved hånden kan du få idéer til både velsmagende og budgetvenlige retter, mens du udformer en digital indkøbsliste, som hele familien kan være fælles om. Alt sammen uden at gå på kompromis med hverken pris, kvalitet eller den dyrebare ferietid.

Discountkæden er bygget på et simpelt princip om god kvalitet til lave priser.
Derfor har REMA 1000 også sin egen vareserie, som er udviklet ud fra mindsettet “Value for Money”.

– Med vores egne produkter får kunderne kvalitet til lave priser, der dækker alle behov – både i hverdagen og på ferien, fortæller Nicolaj Buchwald Kattrup, som er ansvarlig for ekstern kommunikation hos REMA 1000.

Der er hundredvis af kvalitetsvarer i REMA 1000’s sortiment. Discountkædens egen serie indeholder en lang række varer med Nøglehulsmærket, høj dyrevelfærd, dansk økologi og personlig pleje med Svanemærket. På den måde skal kunderne ikke gå på kompromis. 

Ifølge Nicolaj Buchwald Kattrup gør discountkædens egne produkter det enklere at træffe fornuftige valg i hverdagen.

– Vi vil gerne hjælpe vores kunder med at vælge med omtanke. REMA 1000-serien står for åbenhed, ærlighed og tillid. På den måde arbejder vi hver dag for, at det ikke skal være dyrt at handle ansvarligt. Det er Discount Med Holdning, og det er vi meget stolte af.

Nemt at vælge grønt

Nicolaj Buchwald Kattrup har selv lige været på skiferie, hvor de fleste indkøb blev lavet hjemmefra i REMA 1000. Det gjorde han både for at spare tid og penge, ligesom det var vigtigt at sikre nemme, genkendelige opskrifter og råvarer til dagene i sneen. 

– Som mange andre danskere forsøger jeg at spise grønt som muligt. Jeg bruger ofte Nemt & Grønt-universet fra REMA 1000, hvor der hver anden uge kommer enkle opskrifter med sæsonens grøntsager. Derfor var det oplagt at lave en nem madplan hjemmefra, så vi kunne få masser af lækre grøntsager efter mange timer på pisterne.

Med REMA 1000’s app var det desuden nemt for Nicolaj Buchwald Kattrup at dele indkøbslisten med de andre feriegæster, fordi opskrifterne fra REMA 1000 er koblet direkte sammen med en digital huskeseddel.

Hverdagen melder sig

Når hverdagen igen rammer, er det vigtigt, at ferietiden ikke har taget pusten fra familiebudgettet, mener Nicolaj Buchwald Kattrup fra REMA 1000. 

– Jeg synes, at det er vigtigt, at fridagene ikke slår bunden ud af økonomien, og det kan REMA 1000’s egen serie og app hjælpe med. Når du planlægger dine måltider og kun køber det, du faktisk har brug for, bliver det lettere at holde budgettet. Både i hverdagen og på ferien. 

Med REMA 1000’s budgetvenlige sortiment, praktiske indkøbslister og inspirerende opskriftunivers er der  feriestemning på budgetkontoen.

ANNONCE