x
Bo Kaspers Orkester : Train, Aarhus

Bo Kaspers Orkester , Train, Aarhus

Bo Kaspers Orkester : Train, Aarhus

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Man kan regne med Bo Kaspers Orkester. Den svenske kvartet blev dannet i 1991 og har gennem de sidste 23 år udgivet i alt 11 album, og siden slutningen af 90'erne har de også haft et pænt publikum i Danmark, hvor de har turneret hyppigt, i snit hvert andet-tredje år. Primært til København og Aarhus, men af og til også længere rundt i provinsen. Efter at have spillet i Vega i november er sanger og sangskriver Bo Sundström og band nu draget på en mindre rundtur i landet, hvor et næsten fyldt Train tog imod dem torsdag aften.

Bo Kaspers Orkester er kendt og elsket for deres særegne blanding af pop, jazz og svensk visetradition, og det fik vi masser af eksempler på. Gruppen stillede op med en blæserduo og lead-guitaristen Robert Östlund som supplement til de officielle, velklædte medlemmer: Bo Sundström på sang, akustisk guitar og ukulele, Mats Schubert på klaver, orgel, keyboard og harmonika, Michael Malmgren på bas (fortrinsvis kontrabas) og Frederik Dahl på trommer. Interessant nok bar ekstramusikerne en stor del af showet med talrige velspillede solopassager, uden at de decideret overskyggede de formelle hovedpersoner.

Bo Kaspers Orkester lagde ud med den afdæmpede og nyligt udgivne "Att Vara Ung", en romantisk hyldest til ungdommen skrevet af en person, der med sine 54 år må siges at have lagt ungdommen bag sig og derfor måske ser den klarere. Med smægtende harmonika og ukulele var den en fornøjelse at lytte til, og den lagde et solidt niveau for koncerten – som blev holdt hele vejen.

Trompetisten Jonne Bentlöv kom i fokus i den efterfølgende, caribisk inspirerede "Undantag" med en smuk solopassage, og herefter var det saxofonisten Björn Jansson, der trådte i karakter med en heftig solo i den valsende "Cirkus", som også fik masser af harmonika. Jansson nåede gennem koncerten både at spille tenor- og sopransax samt basklarinet og tværfløjte og gjorde det hele vejen fremragende – og blev da også behørigt præsenteret flere gange.

Svinehund på bagtæppet

Koncerten nåede et tidligt højdepunkt med den lavmælt romantiske ballade "Hon Är Så Söt" med whiskers på trommerne, og hvor klaverspillet formodentlig helt bevidst sendte tankerne i retning af Jan Johanssons "Visa Från Utanmyra" fra det klassiske album "Jazz På Svenska" fra 1964. Et album, der byggede bro mellem jazzen og den svenske folkevisetradition, og som formodentlig har været en stor inspiration for Bo Kaspers Orkesters blanding af pop, jazz og den svenske visetradition kendt fra blandt andre Cornelis Vreeswijk og Evert Taube.

"5:e Juni" blev præsenteret som en hyldest til Bo Sundströms afdøde far, der havde fødselsdag denne dag og var næsten rørende – og en stærk sang skrevet af en mand midt i livet. Med "Köpenhamn" tog musikken en drejning mod det funky, og den midt-tempo-groovende sang gav nogle af koncertens stærkeste øjeblikke – hvor vi også fik Robert Östlund i en heftig guitarsolo.

"En Ny Skön Värld" blev præsenteret med en henvisning til den aktuelle flygtningekrise og en præsentation af "Svinehunden" i form af den danske kunstner Jens Galschiøts skulptur "Min Indre Svinehund", som blev projiceret op på bagtæppet – desværre lidt for tæt på gulvet til, at man for alvor kunne se den, men meningen var ikke til at tage fejl af. "Åbenhed bygger et land", proklamerede Bo Sundström til lyden af klapsalver, og så kastede orkestret sig ud i den smukke sang.

Alvoren fortsatte i "Terror" om menneskets selvdestruktive sider, som blev afspejlet i de let dystre klaverakkorder. Herefter blev lyset igen sendt ind med den legesyge og optimistiske "Pianot", den småfunky "Allt Ljus På Mej" og den storfunky og seje "Puss". Den 70'er-disko-hyldende "Diskotek" om teenager-Bo Sundströms første vaklende forsøg på at danse til disko sluttede hovedsættet. Bandet kom ind til adskillige ekstranumre, blandt andet en kort fortolkning af C.V. Jørgensens "Bellevue", hvor Bo Sundström gjorde sit bedste for at synge på dansk og efterligne den unge Jørgensens vrængende fraseringer. Mere underholdende end decideret godt.

Stærk var til gengæld afslutningen, hvor Bo Sundström først begav sig ud i godnatsangen "Tack", men tilsyneladende blev overvældet af følelser og afbrød nummeret – og i stedet beordrede en afslutning med "Vi Tar Ind På Hotell", en sang, der emmer af late night-jazzstemning og erotik.

En fornem afslutning på en helt igennem solid koncert, hvor orkestret både spillede mange sange fra det seneste album "Redo Att Gå Sönder" og kom godt rundt i bagkataloget, især sange fra 90'erne. Bundniveauet var hele vejen højt, men magien viste sig dog kun glimtvis, især når orkestret var enten helt afdæmpet eller fremstormende funky. Men efter 11 album og 23 år har Bo Kaspers Orkester bestemt ikke tabt pusten – vi ses statistisk set om to-tre år.

Se flere koncertdatoer med Bo Kaspers Orkester på og køb billetter via GAFFA Live


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA