Den kemiske musiklektion

Chemical Brothers, NorthSide, Blue Stage

Den kemiske musiklektion

Anmeldt af Simon Nielsen | GAFFA

NorthSide har efterhånden fået det med et booke en artist eller to, der var særligt aktuelle dengang, hvor Oasis-brødrene ikke var uvenner, og Robbie Williams stadig var en del af Take That. Ofte placeres disse bookninger ud på de sene nattetimer, hvor det sidste år var britiske Underworld, der skulle holde gang i rusen.

I år stod den så på landsmændene The Chemical Brothers fra Manchester, der må siges at være af særlig betydning på den elektroniske musikscene. Pionerer i den elektroniske subgenre big beat, der kendetegnes ved en sammenblanding af drum’n’bass, house og diverse psykedeliske elementer, røg de i midten af 90’erne, i selskab med Basement Jaxx og Fatboy Slim, af sted mod internationale horisonter, og selvom deres aktualitet måske ikke er, hvad den var engang, var der alligevel stor tilslutning foran NorthSides blå scene. Det var måske ikke nødvendigvis et fremmøde, der forventede en musiklektion i den elektroniske musik – men det fik de alligevel.

Få minutter inde i koncerten skete det, der ikke må ske, men som alligevel forekommer i ny næ – netop at lyden gik, og den stemning, der allerede var under opsejling i ”Sometimes I Feel So Deserted” fra sidste års album Born In Echoes, faldt brat til jorden. Min sidemand så på mig og mine noter og indskød et hurtigt minus, som jeg dog måtte erklære mig uenig i. Den slags sker, og orkestret har sjældent den store indflydelse.

Der gik dog heldigvis ikke længere end 5-10 minutter, og trods et minimalt mandefald må denne lille uheldighed siges at være kommet på et godt tidspunkt – skal den forekomme. Festen blev derfor hurtigt stablet på benene igen, og det opbyggende tempo, der blev introduceret under sættets første nummer, blev hurtigt videreført under ”Chemical Beats” fra debutalbummet Exit Planet Dust.

 

Livemaskinens elektronik

Når The Chemical Brothers optræder, har det blotte øje svært ved at få øje på særligt mange traditionsbundne live-elementer. De akustiske indslag, der blandt andet bruges hos Faithless, var gemt væk, og de kemiske brødre, Tom Rowlands og Ed Simons, befandt sig primært bag deres gigantiske dj-pult, hvor de skruede på diverse knapper. Jeg har tidligere været kritisk over for denne form for koncerter, da jeg mener, at nogle af de vigtigste live-elementer udgår, men i dette tilfælde var der en særlig funktion, der fik det hele til at gå op i en højere enhed.

Publikum blev præsenteret for et musikalsk opbyggende sæt, der bragte os omkring 90’ernes hits i ”Setting Sun” – dog (ikke overraskende) uden Noel Gallagher på livevokal – og ”Hey Boy, Hey Girl”, der foruden kompositoriske finesser, som ikke er at finde på bandets respektive albums, var tilsat et flot visuelt design. Der var sågar bibelske referencer til Den Ottende Plage i Anden Mosebog, hvor det egyptiske folk og deres Farao overmandes af en græshoppesværm – i aftenens tilfælde NorthSide-publikummet.

De elektroniske elementer stod desuden stærkt såvel auditivt som visuelt, hvilket opnåede sit klimaks, da sættets robotter, der forhen havde været på skærmen, pludselig kom til live på scenen, og som musikken udviklede sig og nåede sit eget klimaks, resulterede dette i robotternes destruktion.

The Chemical Brothers har netop opnået størst succes i 90’erne, og deres betydning har ikke rigtigt udviklet sig yderligere siden Exit Planet Dust og Dig Your Own Hole, men alligevel opnåede duoen en form for renæssance hos børnene af 90’erne i 2005 med Push The Button, hvor ”Galvanize” er at finde. Det forekom derfor tydligt, hvordan dette nok var nummeret, rigtig mange havde ventet på, da det publikumsfokus, der ikke eksisterede før, pludselig drejede sig mod scenen i en regulær dansefest. Dette indslag var dog relativt kortvarigt, hvilket dog ikke gjorde den store harme, eftersom det blev efterfulgt af ”Block Rockin’ Beats”, der lukkede aftenens sæt. Ed Simons placerede sig herefter op bag sin makker og affyrede massive synths af sted mod publikum, der sendte NS-generationen ud i den psykedeliske nat.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA