x
Bestjålne psych-rockere på rutsjebanetur

Black Mountain, VoxHall, Aarhus

Bestjålne psych-rockere på rutsjebanetur

Anmeldt af Brett Tootle | GAFFA

Har man fulgt lidt med i den moderne psych-bølges udvikling de seneste ti år, er man sandsynligvis faldet over canadiske Black Mountain. Gruppen, der drives frem af Stephen McBeans genkendelige sangskrivning, må siges at have haft en fremtrædende rolle i den tilbageskuende bølge, som kun er blevet større og mere betydningsfuld de senere år. Det var derfor med en vis forventning, man kunne entrere VoxHalls semi-intime sal til halvanden times genfortolkning af 60’erne og 70’erne i en sammensmeltning af psych-rock, prog-rock og stoner.

Rutinerede, men vaklende

I alle aldre venter et primært mandligt publikum på det canadiske ensemble, som 45 minutter efter planlagt spilletid endelig træder ind på scenen. Op til koncertens start har vi været vidner til enkelte bandmedlemmer, der flere gange har måttet teste både guitarer, synths og diverse – på dagen – lånt gear. Få dage forinden har kvintetten nemlig fået stjålet en stor del af sit udstyr i Sverige. Det får muligvis indflydelse på den lidt nervøse og usikre åbning, vi er vidne til i aften. Der lægges ud med den ellers så stærke ”Mothers of the Sun” fra det nye ”IV”-album, hvor både guitar og synth føles ude af trit foruden et visuelt lidt anspændt band.

Der justeres frem og tilbage på særligt Stratocasteren, der da også lyder ærgerligt diskant og billig. Tydeligvis ikke, hvad McBean selv ville have foretrukket af guitar til sin ellers massive lyd. Den knapt så gode lyd fortsætter over i ”Florian Saucer Attack”, der i sig selv desværre lyder af Foo Fighters-pastiche, som gerne må pakkes væk. Vi er altså relativt langt fra tidligere tiders stærkt sammensatte up-tempo-numre som ”Old Fangs” og ”Rollercoaster”. En haltende start er sjældent tilgiveligt – hvilket medfører en generelt lidt haltende og humpende første halvdel på aftenens sæt, hvor hverken numre eller band rigtigt skærer igennem. Et stykke fra godkendt.

Den nødvendige opløftning

Vi skal præcis halvvejs i det primært 70’er-klingende sæt, før særligt sangerinde Amber Webber, Stephen McBean og keyboardist Jeremy Schmidt rigtigt synes at være i fuld balance. Kropssprog og sammenspillet løsnes godt op, uden at den introverte, mørke presence falder til jorden. Det får vi særligt at mærke på ”Rollercoaster”, der rammer som en mur med dens opfindsomme dynamikskift, massive Sabbath-guitar-riffs og flotte vokalarbejde Webber og McBean imellem. Publikum kvitterer da også meget fortjent med aftenens hidtil største bifald. De gode takter fortsætter over i ”Old Fangs”, der er mere end den cruiser-sang, man kunne fristes til at tro. Uden at miste fremdrift vikler Schmidt snigende synths ind og ud af lydbilledet, der er præget af mange fine detaljer nummeret igennem.

Salen begynder så småt at trippe hen mod sættets afslutning, hvor vi bevæger os ind i Black Mountains sumpede, syrede hjørne. Bassist Colin Cowans excentriske udstråling, delvist bestående af et aktivt rystende hoved, er meget sigende for de syre-jams, der udspiller sig på ”Wucan” og den Pink Floyd-klingende ”Space to Bakersfield”. Hovederne blandt publikum følger med som de flokdyr, vi nu er, og for første gang i aften følger bandets stifter McBean endda også rigtigt med. Et kærkomment syn. Den flot spillende Jeremy Schmidt, der egentlig hele aftenen har sørget for keys med stor vellyd, brillerer særligt på ”Wucan”, inden hele ensemblet næsten går på skift i ”Space to Bakersfield”, der lukker det ordinære sæt med stor overbevisning.

For Black Mountains vedkommende kan man tale om akkurat at krydse målstregen i sidste øjeblik. Et svært udgangspunkt med lånte guitarer, synths med mere bidrog måske til, hvad der var en overraskende svag start fra et rutineret og ikke mindst anerkendt live-band. Alligevel formåede McBean og Co., at komme helskindet igennem på afslutningsvis stærke numre og en efterhånden mere løssluppen energi. Alt i alt: fire af de små.

 

Sætliste:

Mothers of the Sun

Florian Saucer Attack

Stormy High

Defector

Tyrants

Line Them All Up

Rollercoaster

Old Fangs

Don’t Run

Wucan

Space to Bakersfield

--------------------------

Wilderness Heart

 

 

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA