x
Benal fik aldrig en chance

Benal, Spot Festival, Spot Royal, Aarhus

Benal fik aldrig en chance

Anmeldt af Rasmus Espersen | GAFFA

Festivalens sidste koncert på Spot Royal-scenen var lørdag klokken 17, og Benal havde fået den tvivlsomme ære at lukke og slukke.

Solen skinnede, ligesom den havde gjort det hele dagen, så der var propfyldt med mennesker ved Aarhus Å. Broen Immervad var nærmest blokeret, og på cafésiden sad folk med deres caféburgere, cava og overbetalte fadøl, mens de nød solen og soundtracket til deres lørdagsbrandert. Der var ikke plads til en eneste måge, men larm, det var der nok af. Man havde derfor meget svært ved at høre Benjamins ord for snakkende cafégæster, snakkende forbipasserende og snakkende publikummer. Og det var en forfærdelig skam. Så her må man altså spørge sig selv: Hvad i alverden er formålet med Spot Royal-scenen?

Publikum kunne ikke høre noget. Jovist, mange så da ud til at nyde et soundtrack til deres fadøl, men den nydelse var ikke just forbundet med livemusik. Benal selv fik ganske vist et stort publikum, men de har haft uendeligt svære vilkår til at hente nye tilhængere. For mig at se er det kun Åens restaurationer, der har haft noget at vinde på denne scene. Scenen hører simpelthen ikke hjemme under en branchefestival. Ingen har haft en chance for at kunne danne sig et repræsentativt indtryk af, hvad Benal kan, herunder mig selv, hvorfor denne anmeldelse bestemt ikke skal ses som kritik af Benal, men af Spot Royal-scenen, der kostede mig en potentielt rigtig god oplevelse.

Det var virkelig en skam, at Benal skulle sættes i så uovervindelige omgivelser. Benjamins høje lixtal druknede i larmen, men tilbage stod hans fysiske fremtoning heldigvis ikke til at overdøve. Mens publikum var iklædt korte ærmer, stod Benjamin på skyggesiden i en tilknappet jakke. Som et rovdyr i sit bur gik han rastløs omkring med det tunge mikrofonstativ over skulderen og en desperat aggressiv fremtoning. Tilsat Alberts beats og produktioner, der heldigvis trængte noget bedre igennem lydmuren, fik man smagsprøver på, at Benal gemmer på en vellyd med en perfekt blanding af aggressivitet og melankoli, som ikke er set siden Troo.L.S og Orgi-E.

Alt i alt efterlod koncerten med Benal et indtryk af, at det kunne have været så godt, hvis bare omgivelserne havde været nogle andre. I stedet endte det med at blive en meget lang halv time.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA