x
Storslået koncert, som komplementerede de lige så majestætiske rammer

Mew, Det Kongelige Teater, Gamle Scene, København

Storslået koncert, som komplementerede de lige så majestætiske rammer

Anmeldt af Rasmus Jensen | GAFFA

For præcis en måned siden udgav Mew deres syvende album ”Visuals”, og efter at have været på en mini-verdensturné rundt i Asien og Europa, afsluttede de turnéen i aften på Det Kongelige Teater. Det skete i anledning af deres samarbejde med Dignity og deres DIGNITY FOR MUSIC-koncept. Aftenens koncert skulle dermed være med til at sætte fokus på kampen mod tortur og samle penge ind til formålet.

Den varme sommerdag holdt folk udenfor på trapperne op til den store foyer, indtil sidste øjeblik, hvor de sidste solstråler blev nydt, før teatrets dunkle mørke ventede. Indenfor blev der hurtigt fyldt op, og man kunne føle, at det var et forventningsfyldt publikum, som bestod af hippe københavnere, inkarnerede fans og alt midtimellem.

”Ei blot til lyst” står der skrevet over Gamle Scene, og det var måske værd at bide mærke i denne aften, hvor torturens ofre stod i centrum, og hvor en fem minutters film startede med at blive vist som fortalte om Dignity’s arbejde. Lidt over otte kunne den lystige stemning slippes løs, da Mew entrede de utrolig flotte og historiske rammer.

Forsanger Jonas Bjerre, bassist Jonas Wohlert og Silas Jørgensen på trommer havde følgeskab af den effektfulde og glimrende guitarist Mads Wegner og Nick Watts på keyboard. De udgjorde tilsammen en solid og bastant lydmur, hvor alt var, som det plejede, med undtagelse af de nye numre selvfølgelig. Det skal på ingen måde forstås negativt, for både musikken, udførelsen, lyden (som på vanlig vis blev indstillet perfekt efter to numre) og sætlisten var af yderst høj kvalitet hele vejen igennem, og det var tydeligt at høre, at bandet havde været på turné og var godt sammenspillet.

Mew lagde ud med to nye numre. Først den melodiske ”In a Better Place”, som bare bliver bedre og bedre for hver gang man hører den. Bassen var dog skruet for højt op, men det gav fornemmelse af, at Mew virkelig mente det alvorligt denne aften.

Den 80’er-klingende ”85 Videos” fulgte efter, og med Silas' trommer som en varig solid bundklang fik de poppede rytmer lov til at flyde ud over scenen.

Generelt stod de nye numre skarpt og udgjorde en tredjedel af settet, og de blev vel taget i mod af publikum. 

Den sang, der stod klarest, af ikke bare de nye numre, men generelt, var ”Carry Me to Safety”, som sluttede sættet af inden ekstranumrene. For mig fremstår det som en af de absolutte bedste sange fra Mews hånd. Det går ind under huden på den mest storslåede måde, som kun Mew kan præsentere. Alt gik op i en højere enhed: lys, omgivelserne, lyden, melodien og aftenens bedste guitarsolo. Det siger ikke så lidt, da der var mange af dem i aften. Specielt var de fremtrædende på ”The Wake of Your Life” og ”156”.

Mew er ikke kendt for at kommunikere med publikum andet end via musikken, og det respekterer jeg, dog kan det dermed ufrivilligt godt blive lidt for sterilt nogle gange. Specielt når musikken er så poleret og perfektioneret, som den er, kan det til tider føles, som om det er en maskine, der bare kører derudad, uden nogen menneskelig kontakt med publikum.

På den anden side er jeg vild med den kommunikation, der sker via de visuelle effekter, som vedvarende kører bag scenen på en stor skærm, og som er blevet Mews vartegn.

Denne aften var der både ny og ældre scenografi, som var med til at indfange publikum i Mews både storslåede, pompøse og mystiske univers, hvor dysterheden og det aparte hele tiden lå og lurede under overfladen. Sangene blev ledsaget af dukker med udefinerbare lerhoveder, violinspillende katte, giraffer, selvlysende masker, stjernehimler og lignende – stemningspræget og vellykket. 

Selvom det var en sidde koncert, var der en god stemning, og ret hurtigt blev der klappet og rocket med. Den svageste sang i aften var ”Introducing Palace Players”, som jeg synes manglede energi og nerve. Derudover havde jeg håbet, at ”Comforting Sounds” var blevet indledt med den klassiske lange og pirrende guitarsolo, men måske var der tidsmæssige grunde til, at det blev den korte version, som dog stadig var en værdig afslutning på en aften, hvor Mew havde blandet kortene godt, og hvor de nye numre viste sig at kunne måle sig med flere af de gamle.

 

 

Sætliste: 

”In a Better Place”

”85 Videos”

”Special”

”The Zookeeper’s Boy”

”Satellites”

”The Wake of Your Life”

”Introducing Palace Players”

”Twist Quest”

”Ay Ay Ay”

”Water Slides”

”Apocalypso/Saviours of Jazz Ballet”

”Carry Me to Safety”

 

Ekstra:

”Nothingness and No Regrets”

”Am I Wry? No”

”156”

”Comforting Sounds”


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA