x
Svensk popsejr i vejrmæssig modvind

Veronica Maggio, NorthSide Festival, Green Stage

Svensk popsejr i vejrmæssig modvind

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Det er svært at anmelde Veronica Maggio uden at forfalde til anmelderklichéer om svenskernes evne til at skrive skarpe popsange, men man må bare indrømme, at Maggio og hendes forskellige sangskriverpartnere har et godt popøre. Derfor bliver hendes koncert på NorthSide en fornøjelse, også selvom vejrguderne ikke just er med hende og publikum. Under det meste af publikum regner det kraftigt, men Maggio og hendes fem rødklædte musikere lader sig ikke slå ud, og Maggio piler rundt på scenen og ser ikke ud til at lide af forfrysninger trods sparsom påklædning med bare arme og lårkort – og i første nummer et stort rødt slæb, som hun dog hurtigt smider.

Veronica Maggios sange er popsange, hvor det ofte er keyboardet, der sammen med Maggios vokal står for melodilinjerne, og som rummer en passende blanding af glæde og melankoli, både musikalsk og tekstmæssigt. Hun lægger ud med tre hurtige, stærkt iørefaldende sange, inden hun sætter tempoet ned med de mere eftertænksomme ”Hela huset” og ”Satan i Gatan”, førstnævnte med to akustiske guitarer og flot kor fra samtlige af de velspillende medlemmer. Vokalen er lys og ren, ikke overvældende, men solid og har en uskyldsren sødme, der passer til tekstuniverset, hvor flere sange, for eksempel ”Dom sa!” med åbningslinjerne ”Vem är jag? / Inget svar” kredser om teenageårenes optimisme og usikkerhed. Både vokal og tekstunivers passer i øvrigt til Maggios spinkle statur – hun ligner bestemt ikke en fuldvoksen kvinde på 36 år.

Hittet ”Mandagsbårn” fra 2008 vækker genkendelsens glæde hos publikum, og det samme gør senere titelnummeret fra sidste års ”Den första är alltid gratis” og endelig den højenergiske ”Jag kommer”. Tidligt i koncerten har Veronica Maggio fortalt, at hun ikke bruger catwalken, for det må kun Frank Ocean, men mod slutningen af koncerten overskrider hun forbuddet til publikums jubel og danser rundt som en nedfalden sol midt i regnen. Bare nu ikke Ocean aflyser i protest.

”När det öser ner finns inga tårar”, synger Maggio finurligt i førnævnte ”Dom sa!”, og der er bestemt heller ingen tårer på pladsen foran Green Stage denne regnvåde fredag, hvor Veronica scorer en klar udebanesejr. I længden minder en del af hendes sange måske lidt rigeligt om hinanden, så hun må nøjes med fire solide stjerner – og så må vi ellers bede guderne om godt vejr.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA