Åbenbaringens lys på Komos

Michael Møller & Foreign Lands, Tent Stage, Komos Festival, København

Åbenbaringens lys på Komos

Anmeldt af Torben Holleufer | GAFFA

Michael Møller behøver ingen introduktion, men da den slags indledninger lugter langt væk af at være indforståede, prøver vi alligevel med en sådan:

Hans stemme, som er unik i Danmark, har i en lang årrække været synonym med Moi Caprice. Her markerede han sig med vidunderligt alsidige kompositioner, og det må høre til livets store uretfærdigheder, at han ikke for længst er blevet er verdensnavn med den stemme, det musikalske udtryk og den tæft for sangskrivning. Men måske er det hans held? For med sit nye band af dygtige musikere fra den unge generation af dansk folkemusik har han tydeligvis fundet hjem.

Og hvem er de så, disse folkemusikere? Jo, den danske scene blev for snart mange år siden begavet med en folkemusikuddannelse på konservatoriet i Odense, hvor mesterviolinisten Harald Haugaard var blandt fødselshjælperne. Og den uddannelse har sammen med ildsjæle som pladeselskabet GO’ Danish Music vedvarende lanceret de unge talenter, der i tidens løb har udgivet en masse musik og skabt den ene blændende gruppe efter den anden. Og blandt de virkeligt gode er de DMA-behængte og ikke mindst i udlandet dybt respekterede Habadekuk og de ligeledes spændende Svøbsk. Og kombinationen af de musikere og Michael Møller er, hvad man på engelsk plejer at kalde ”a match made in heaven”.

Og nu stod det allerede mageløse orkester i ly af regnen på den intime teltscene midt i Kongens Have og præsenterede det spritnye album Burning Waltz på den mest fornemme måde. Og det med en energi og øjne som åbenbaringer, som havde de båret på en hemmelighed og stadig bar forelskelsens magi. Sådan så det ud, når Svøbsk-kollegaerne Jørgen Dickmeiss og Maren Hallberg Larsen afleverede endnu en elegant detalje og begge så på Michael Møller, der lod sin smukke baryton dybt koncentreret forme smukke melodilinjer omkring tekster med brod. For hvilken gave han er for dansk folkemusik. Og de for ham.

Jeg blev forelsket. Når et så lysende talent så tydeligt har fundet hjem, bliver man rørt. For i hans nye udtryk er der stadig den beåndede tæft for de smukkeste melodier, hvor man stadig aner fragmenter fra post-punk, men egentlig blot er god sangskrivning. Og det er jo mandens metier. Hvilket hans elever på Det Rytmiske Musikkonservatorium kan tale med om. Bare spørg en Cæcilie Trier?

Det kommer lidt rodet her, tilgiv mig. For der var mange indtryk i et sæt, der havde noget af det samme, man oplevede, når bands som Tindersticks vandrede på jorden. Men vel at mærke med de smukkeste melodier, der yndefuldt smyger sig ind og ud. Som hen mod slutningen, hvor Jørgen Dickmeiss og Maren Hallberg Larsen rent ud forførte mig med unisont spil på violin og trækharmonika, inden Michael Møller lagde den smukkeste blåtonede vokal på nummeret The Night Isn't Over, Not Yet. Som ligesom på pladen gled over i den henførte The Moment Slips Away, og blev et bud på, hvad vi bør høre rigtigt meget, hvis vi vil hjertets vej. Bare måden trommerne har masser af tid og nummeret tilsat kor trækker os mod udgangen, på en gang vemodigt og triumferende.

En times tid før havde vi lagt ud med The Keys to the Land og en stemning, der nærmest hidkaldte spøgelset fra The Bands allersidste vals. Vi blev givet nøglerne til landet og fik første eksempel på Theis Juul Langlands' følsomme måde at traktere et klaver. Mens sangen løftede sig uhyre elegant med trækhamonikaen og koret. Vi var i gang og orkestret kendte næsten ingen mage.

Men nu er det Michael Møller, og så må der skrives ting, der rækker ud mod hitlisterne, og har den rette kombination af blå toner på stemmebåndet og fantastiske længselsfyldte vokaler, og It's Going To Happen Again var netop sådan en rigtig singer/songwriter-ting som lød, som var The Brill Building taget på koloni i højlandet. Mestersang, simpelthen.

Endelig vil jeg nævne We Should Be Young, som viste Jørgen Dickmeiss tage fart sammen med saxofonen, violin kontra saxofon, vel at mærke en væsende sådan, der dannede rytmiske ostinater, over hvilke vokalen så fløj sin flugt.

Vi har i Michael Møller en klassevokalist og sangskriver. Og han har nu fundet et orkester, der emmer af at have fundet noget, der til forveksling ligner de vises sten. Hvis der ikke venter et verdensgennembrud, er der ingen retfærdighed til.

 

SÆTLISTE:

The Keys to the Land

Funeral Waltz

Back on the Beach

It’s Going to Happen Again

The Burning Waltz

We Should Be Young

All the Answers

Dance Selma Dance

The Night Isn’t Over, Not Yet

The Moment Slips Away

 

MUSIKERE:

Michael Møller – vokal

Jørgen Dickmeiss – violin, bratch, mandolin, vokal

Maren Hallberg Larsen – trækharmonika

Theis Juul Langlands – klaver, synthesizere

Simon Alsing Busk – trommer, perkussion

Morten Christian Haxholm Jensen – bas

Rasmus Fribo – saxofon, keyboards


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA