x
The Bronson Brotheres: A Taste Of Salt

The Bronson Brotheres
A Taste Of Salt

De mørke artrockere maler himlen sort over Silkeborg

GAFFA

Album / bb Recordings
Udgivelse D. 26.05.2017
Anmeldt af
Finn P. Madsen

Der er løbet meget vand i åen, siden The Bronson Brothers udgav deres kulørte popdebut med inspiration  fra den den franske provokatør Serge Gainsbourg uden egentlig at komme i nærheden af mesterens kælne lidenskabelige udgydelser. Her syv år efter spiller bandet på helt andre tangenter musikalsk. Det manifesterede sig på det fremragende forrige udspil Blind. Hvis forgængeren var mørk og melankolsk, så farver bandet på A Taste of Salt med en endnu dybere og sort farve.

Det emmer langt væk af opløsning og undergang, som på introen og titelnummeret med dommedags-klokkespil og en forudroligende synthdrone, hvor sanger Jesper Harding messer ”I lost my way and my hope”. Bandets storladne univers er sært overrumblende, og de elektronisk pulserende You Make Me You og Falling med højstemte kor forstår at skabe nogle pastorale og forstummende dystre stemninger, der klinger lang tid efter, at albummet ebber ud. Både Depeche Mode og The Black Heart Procession er pejlemærker på et album, hvis eneste forløsende element er et medfølgende kortspil.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA