Kaotisk tidsspilde

Bryson Tiller, Roskilde Festival, Arena

Kaotisk tidsspilde

Anmeldt af Rosa Louise Stilgren | GAFFA

“Han har jo i virkeligheden ikke mere end to numre,” siger en til mig under teltdugen, mens Bryson Tiller knokler på scenen. Efter den knap en time lange koncert var jeg tilbøjelig til at give ham ret. Han var både lidt forsinket og lidt for hurtigt ude af vagten igen, og det, han leverede, når musikken spillede, var ikke særligt imponerende. Det hele virkede mest af alt bare kaotisk og aldrig faretruende brandfarligt. Det skulle vise sig at være vanskeligt at være både distanceret og samtidig få pisket en stemning op.

Hele koncerten begyndte tilfældigt, da en jakkeklædt mand kom vandrende ind på scenen og begyndte at filme hen over publikum. Det udløste højlydt begejstring, der forstummede hurtigt igen, da han udvandrede og lod en mørkelagt scene være tilbage. Da en dj kort efter fyrede op under hiphop-bangere, var der vild fest. Det pludselige festfyrværkeri varede omkring fem minutter og da Tiller endelig viste sig, foregik det næsten uset. Forvirringen var total.

Der blev braget igennem med backtrack og en trommeslager, der reddede musikken fra at blive helt intetsigende. For en artist, der blev for alvor fik luft under vingerne efter at have lagt et enkelt nummer ud på internettet, virkede det passende at begynde med “Self-Made”, der bragede igennem. Efter et par numre introducerede Tiller roligt sig selv til folket med budskabet om, at han bare ønskede at sprede musikken og bevægelsen. Et moment, der virkede underligt uskyldigt i forhold til hans distancerede fremtoning ,og hvis nogen alligevel skulle have følt en dybere relation til Tiller, blev det ironisk nok brudt umiddelbart efter med nummeret “No Longer Friends”.

Den følsomme “Exchange” faldt hurtigt igennem den ellers hårdtslående puls, fordi det ikke på noget tidspunkt gik rent igennem, når han sang og ikke rappede. Der var derfor mest smæk på stemningen i de passager, hvor han opildnede publikum med korte slagsætninger suppleret af hårde, taktfaste beats. Efter ikke mere end fyrre minutter på scenen sluttede koncerten brat og efterlod sig et meget fattigt indtryk fra et lige så fattigt repetoire. Måske skulle han i virkeligheden bare have holdt sig til to numre.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA