Anthrax’ thrash/speed metal havde det hele

Anthrax, Roskilde Festival, Arena

Anthrax’ thrash/speed metal havde det hele

Anmeldt af Keld Broksø | GAFFA

Der er hos denne anmelder bygget en vis erfaring op med dette dødelige materiale (Anthrax er en akut, dødelig sygdom (miltbrand) skabt af bakterien bacillus anthracis, der siden er blevet berygtet som et rædselsfuldt masseødelæggelsesvåben.) Men i bandsammenhæng hørte jeg dem bl.a. både på Copenhell i 2014 og i 1993 på selv samme Roskilde Festival.

Sporten kort:

Anthrax har aldrig – som i ALDRIG – spillet bedre end denne cirkusforestilling udi thrash/speed metal, som blev fremført i denne Arena.

Og hvorfor? vil den opmærksomme læser så spørge.

Jo, Anthrax går denne ”sommer” rundt med godt 36 års erfaring opbygget i forskellige konstellationer, og når man så går på scenen og fyrer det hele af med en vanvittig energi, som skal det hele eksplodere én gang for alle, så kan det ikke gå galt.

Hertil bliver jeg mere og mere imponeret af forsanger Joey Belladonna, der viser hoben af growlere med et – ahem – ofte begrænset antal toner i livet, hvordan det kan skæres over flere registre, når selv en gang thrash/speed metal skal leveres med den fornødne energi.

Guitarist Scott Ian, som med sit berømte fipskæg er veteran i bandet, har nu også fået den perfekte legekammerat i form af leadguitaristen Jon Donais.

Sidstnævnte kunne hamre en lygtepæl gennem rygterne om, at guitarister i denne lidt beskidte genre ikke kan spille. Med min placering lige nedenfor – og lyttebøfferne ude – kom en strøm af heftige toner med ligefrem groove og nuancer spredt over en farvepalet, som man ikke troede mulig i så sortklædt et band.

Anthrax har måske aldrig rigtigt fået stjernestatus som brødrene i eksempelvis Metallica, Megadeth og Slayer.

Der er måske også dem, som vil afskrive Anthrax som lidt af et partyband i den genre, men hov, hov!

Er det ikke også meget præcist, hvad en stor del af det her går ud på?

Jeg så mødre med et par småbørn ikke meget over de 10 år, velrundede fadølsdrenge og selv teenagere gå helt bersærk til slagsange som ”Madhouse,” ”Fight 'Em 'Til You Can't” og selvfølgelig signatursangen ”Indians”. Vi taler om Volbeats fantastiske guitarist, Rob Caggianos, tidligere band, og så er enderne bundet sammen, når det danske heavypublikum skal genkende en god fest, hvor showmanship, energi, spille- og livsglæde hører hjemme.

Anthrax havde det hele i aften.

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA