x
Lokal knægt tog kegler på hjemmebanen

Hugo Helmig, HeadQuarters, Aarhus

Lokal knægt tog kegler på hjemmebanen

Anmeldt af Josephine Andersen | GAFFA

Det er de færreste musikere, der med kun én udgivet single på CV’et kan spille udsolgte koncerter, men ikke desto mindre er det tilfældet for teenageren Hugo Helmig. Det er over to måneder siden, at arrangørerne kunne melde udsolgt til koncerten på HeadQuarters i Aarhus. Om et velkendt efternavn har hjulpet på salget? Måske, men et måske ligeså vigtigt spørgsmål: Betyder det noget at spille på hjemmebane? Så absolut!

I et tætpakket lokale med lavt til loftet og en gennemsnitstemperatur på 800 grader trådte i alt fem unge knægte op på scenen til heftige klapsalver og jubelråb. Unge Helmig iført hvid T-shirt, denimjakke og en henkastet frisure lignende mest af alt en 2017-udgave af Danny Zuko, mens han med et selvsikkert blik inviterede publikum ind i det musikalske univers, vi endnu ikke rigtig har fået adgang til.

Debutsinglen ”Please Don’t Lie” er en god, gedigen, radiovenlig popsang, der er let af synge med på, men den skiller sig markant ud fra de øvrige sange i Hugo Helmigs bagkatalog, der byder på langt mere soulede og funky toner.

Inden bandet gik på, blev der spillet Phlake i højtaleren, og noget tyder på, at der også er blevet spillet Phlake på højtaleren i det Helmigske drengeværelse, for intronummeret Times of War kunne ligeså vel være komponeret af de to gutter fra Albertslund, mens Hugo Helmig selv kunne være det fortabte tredje medlem af gruppen. På det punkt må man konstatere, at den unge århusianer rammer direkte ned i en genre, der har vundet terræn over de senere år, og som lige nu kun ser ud til vokse yderligere.

Og Hugo og bandet kan sagtens bidrage til vokseværket. Selvom de holder sig i den poppede genre, er der stadig lidt at arbejde med stilmæssigt, men rent musikalsk fejler det ingenting. De har styr på det, og hvem går egentlig også op i de små fejl, når musikken spiller?

Principielt set mener jeg, at der bør fokuseres på Hugo Helmig som solokunstner, men man kan ikke komme udenom, at der kan trækkes tråde direkte tilbage til far Helmigs musik. Nummeret You Should Know, der er en af Hugos første numre, er en sjæler med stort S og med et klassisk Helmig-break i slutningen, og ikke overraskende fungerer det perfekt – uden at blive klichéagtigt.

Nu tilbage til singlen ”Please Don’t Lie”. For hvordan afrunder man ellers sin første udsolgte koncert, hvis ikke det skulle være med sit, indtil videre, eneste hit? Sangeren, der for længst havde smidt jakken i det dampende varme lokale, strålede, mens han sang sin popslasker for et yderst taknemligt publikum, der kvitterede med fællessang gennem hele nummeret. En rigtig fin afslutning på en velarrangeret koncert.

Samlet set må man sige, at den unge sanger har styr på sagerne. Ingen tvivl om, at han har flair for at skrive gode popnumre, men han har også styr på at sammensætte en sætliste, der mixer up tempo og sjælere. Sammenspillet med publikum mangler stadig lidt, men det til trods er der dog en vis risiko for at blive en anelse teenageforelsket i den søde Aarhusdreng, og så kan det der med publikum vente. Der er heldigvis både tid og mulighed for at øve sig.

 

Sætliste:

Times of War

On to Nothing

Hold On

Promise

One + One

You Should Know

Please Don’t Lie

 

Ekstranummer

Posing for Pictures


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA