x
Sam Smith: The Thrill of It All

Sam Smith
The Thrill of It All

Hjerte rimer åbenbart stadig på smerte

GAFFA

Album / Capitol Records
Udgivelse D. 03.11.2017
Anmeldt af
Sara Elisabeth Nedergaard

Debutalbummet In the Lonely Hour udkom i 2014 og placerede britiske Sam Smith på verdenskortet som en af de største vokalister i nyere tid sammen med artister som Adele. Nu er han tilbage med den svære toer, der har fået titlen The Thrill of It All.

Albumåbneren ”Too Good At Goodbyes” er så ordinær en popsang, så man kan synge med ved første lyt, med fraseringer, lyrik og hele svineriet. Et gospelkor smækker lige et sukkersyltet kirsebær oven på flødehelvedet. Men det ér nu engang et imponerende sæt lunger, ham Sam Smith er begavet med. Skæringer som Yebba-dueten ”No Peace” er igen en ordinær kærlighedssang hvor Sam Smith gang på gang spiller med stemmebånds-musklerne, og hvor hjerte åbenbart stadig er super spændende at rime med smerte.

The Thrill of It All indeholder både doo-wop og gospel. ”One Last Song” lyder for eksempel som Meghan Trainors ”Like I’m Gonna Lose You”, og ”Midnight Train” lyder sjovt nok som Meghan Trainors duetpartner John Legend med insisterende doo-wop-kor. ”Nothing Left For You” er moderne white man soul og er faktisk lidt mere interessant. Måske det er de insisterende violiner, der gør skæringen nærmest Bond-værdig (i hvert fald mere end ”Writing’s On The Wall, hrm).

”HIM” har en meget fin tekst, der handler om Gud i forhold til homoseksualitet. Selvfølgelig bliver den komplet spoleret af overfraseringer og gospelkor. På ”Palace” er produktionsværdien skruet gevaldigt ned med en guitar og Sam Smiths falset i fokus med en fin kvindevokal som andenstemme, hvilket fungerer rigtig godt. ”Pray” er en af singlerne fra albummet og har Timbalands fede producerfingre overalt på sig. Og det gør slet ikke noget skidt for Sam Smith. Og igen er der noget på spil her – Sam Smith har faktisk noget på hjerte, med sin tvivl omkring egen religion og tro. Helt sikkert albummets højdepunkt.

I pressemeddelelsen stod der, at man skal have lommeletterne frem, når man hører The Thrill of It All. Jeg havde mere lyst til at drikke en kæmpe fadøl og få det overstået, med undtagelse af sidstnævnte numre.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA