x
Randy Newman: Dark Matter

Randy Newman
Dark Matter

De små, stille gør størst indtryk

GAFFA

Album / Nonesuch
Udgivelse D. 09.10.2017
Anmeldt af
Henrik Friis

Der går urimeligt mange år mellem Randy Newmans udgivelser. Jo, han laver musik til Pixar (Toy Story 3 m.v.), men der er faktisk – igen – gået ni år, siden han sidst udsendte et decideret soloudspil om vores galskabs-verden.

Nu er det ikke fordi, der er så meget nyt musikalsk. Newman opererer igen fra sin egen tidslomme med pianobaseret, let-jazzet tiltag over musichall og lidt Broadway-smag. Til gengæld sker der noget inden for de rammer.

F.eks. i festen af et åbningsnummer, The Great Debate, hvor dyster videnskab og tindrende I Take Jesus-gospel udstiller en – fortsat – umulig diskussion (mens verden fortsat synker). Der er også en sjov og tænkevækkende historie om blues-musikeren Sonny Boy Williamson, der fik stjålet sin identitet. Og en om Putin. Vanlig humor, kynisme og vid.

Men: der hvor Newman gør allermest ondt og indtryk er i virkeligheden de små stille perler. Dels den lammende Lost Without You om et forestående brud og Wandering Boy om den fortabte søn, han smerteligt ikke har hørt fra i årevis. Dét er sange og skæbner, man husker!


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA