x
Justin Timberlake: Man of the Woods

Justin Timberlake
Man of the Woods

Er Timberlake kejseren uden tøj på?

GAFFA

Album / RCA
Udgivelse D. 02.02.2018
Anmeldt af
Sara Elisabeth Nedergaard

Det er fem år siden, Justin Timberlake udgav The 20/20 Experience. Nu er han klar med sit femte album, som jeg har ventet på i spænding.

Førstesinglen ”Filthy” gik mod al forventning i en helt anden retning end den formodede Bon Iver-gone-pop-i-skovmandsskjorte, med Timbaland-beats og robotter. Andensinglen ”Supplies”, med Pharrell ved Justins side, er som snydt ud af næsen på FutureSex/LoveSounds fra 2006, om end en smule mere anonym. På tredjesinglen ”Say Something” feat. country-darlingen Chris Stapleton kom skovmandsskjorten så endelig frem. Singlen er da også, sammen med ”Flannel”, den første til at passe bare nogenlunde med Timberlakes vision med Man of the Woods-albummet, nemlig lyden af ”moderne Americana med 808-trommemaskine”. Også ”Livin’ Off the Land” leger med Americana, men skyder ved siden af og lyder som noget fra et soundtrack til Disneys Pocahontas anno 2018.

”Sauce” starter ud med southern style røvballeguitar og sampler den virale ”sauce-guy” Gino Russ. Og som på efterfølgeren og titelsangen ”Man of the Woods” balancerer Timberlake på en meget, meget tynd knivsæg: På den ene side er han innovativ i sin blanding af sydstats-Americana og moderne Neptunes-beats. På den anden side lyder han nogle gange som Afroman – eller endnu værre, Eminem og Pinks ”Revenge”-samarbejde, der netop lyder som Afroman, der steger kylling i crisco-fedt i en trailerpark.

”Morning Light” kunne lige så godt have været en duet mellem Jack Johnson og Colbie Caillat, hvilket ikke er en god ting i min bog. ”Midnight Summer Jam” har klassisk Justin-falset og disco fever med funkguitar- og bas. Den aggressive violin og overbruget af falset gør den over fem minutter lange skæring en smule enerverende. Så er det bedre på ”Montana”, hvor firsersynth og en gennemgående fed bas viser, hvordan man kan skabe en fest uden at være for meget.

Jeg havde håbet på, at Justin Timberlake havde vendt ”Can’t Stop the Feeling”-fiasko (for nej, fan-type, den single var ikke god) til succes på Man of the Woods. I stedet fik jeg en 37-årig mand, der desperat forsøger at opfinde den dybe tallerken, men fejler fælt. Hvor mange år kan man egentlig leve højt på at have lavet to fede plader i nullerne og samarbejde med Timbaland og Neptunes? Nok til, at Timberlake underholder til Super Bowl på søndag. Baseret på denne plade er det ikke velfortjent. Det skal dog siges, at pladen er virkelig velproduceret og huser momentvise perler, hvilket sniger Man of the Woods op på tre stjerner. Men alt i alt lugter det lidt af Kejseren Nye Klæder – han har jo ikke noget tøj på?!


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA