x
MGMT: Little Dark Age

MGMT
Little Dark Age

Fortabte synthpop-sønner vender hjem

GAFFA

Album / Sony Music Entertainment
Udgivelse D. 09.02.2018
Anmeldt af
Simon Heggum

MGMT er siden gennembruddet fra 2007, og den ny-klassiske single-trio "Time to Pretend", "Electric Feel" og "Kids"flygtet ind i en sær, hashtåget eksperimenteren, som kun få kunne følge med i, og jeg var ikke engang særlig stor fan til at begynde med. Så det at bandet lige pludselig er tilbage i så overbevisende facon, er rent faktisk lidt af en bedrift. Jeg kan lige så godt starte med at sige, at det holder! Og det holder meget mere, end jeg havde regnet med.

Andrew VanWyngaren og Ben Goldwasser har tydeligvis lært noget af de mange års eksperimenter og har samtidig gennemlyttet tidlige 80’er-britiske synthplader, for Little Dark Age's lyd er stærkt inspireret af helt tidlig britisk synthpop. Åbneren "She Works Out Too Much" slår tonen an med Flash Dance-synthbas og freejazzet saxofonoutro i samtidskritik af dating-apps og gymnastik, mens titelsangen står i kølig, dyster Gary Numan-synthlyd med en nærmest britisk lydende VanWyngaren, der cementerer pladens højdepunkt. "Me and Michael"er ren OMD, mens "TSLAMP" beskriver smartphone-afhængighed via et Daft Punk-inspireret lydlandskab. Sidste del af pladen lyder på en eller anden sær måde som et opdateret Walker Brothers anno Nite Flights.

Inspirationen er til at tage og føle på, men det gør ikke noget, for MGMT har genopdaget deres skarpe pop-øre, hvor især "Little Dark Age" og "She Works Out Too Much" står frem (på trods af visse ligheder med Wham!’s "Everything She Wants") og eneste svipsere er den anonyme "When You Die"og den lidt for psykedeliske "When You’re Small". Vitalt, interessant og legesygt. Godt arbejde!


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA