Stærk satire og strejf af seriøsitet

Michael Hamilton, Gyngen, Aarhus

Stærk satire og strejf af seriøsitet

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Den aarhusianske sanger og sangskriver Michael Hamilton har lige siden årtusindskiftet huseret på den danske scene, ofte på mindre spillesteder. Han har udgivet en stribe singler, men endnu ikke noget album og aldrig fået det helt store gennembrud trods temmelig høj produktivitet i både sangskriverværksted og på scenerne. Det tætteste, han kom, var da han i 2010 lancerede den satiriske popgruppe Fransk Dolkeparti sammen med sangskriverkollegaen Lars Harboe og sangerinden Marie Jonassen. Gruppen fik året efter et mindre hit med ”Mig og Sidney Lee”, hvor de på humoristisk vis lancerede det i dag nærmest glemte realityfænomen Lee som folketingskandidat og fik hovedpersonen selv med på spøgen i den underholdende musikvideo.

Problemet med politiske jokes er, at de af og til bliver til virkelighed, og pt. sidder en tidligere realitystjerne som bekendt med adgang til den røde knap i Det Hvide Hus. Derfor har vi brug for satire i musikverdenen, og den er Hamilton stadig leveringsdygtig i, samtidig med at han også kan levere mere indfølte sange. Fredag aften er han på hjemmebane på det hyggelige lille spillested Gyngen, hvor dog kun cirka 20 personer er mødt op. Måske er det vinterferien, måske er det de mange andre koncerter på byens spillesteder, der trækker – for eksempel Kellermensch på et næsten udsolgt VoxHall – måske er entréen på 100 kroner lige i den høje ende, når man ikke er et superkendt navn.

Folk får dog alligevel valuta for pengene, fra Hamilton med assistance fra kollegaen Svend Seegert lægger ud med deres fælles, nyskrevne sang, ”Bibelstærk missionær”. En sang i det humoristiske hjørne om dårlig samvittighed, men det bliver lidt mere alvorligt på sætlistens næste nummer, ”Ægte tro”. En sang om, at selv den største ateist kan få brug for at tro på noget, når mørket for alvor rammer – eller døden står for døren. Der findes ingen ateister i rævegrave, siger en engelsk talemåde, som sjovt nok er inspiration til et nummer med førnævnte Kellermensch, som måske spilles andetsteds i byen i netop dette øjeblik. Hos Hamilton får tanken dog alligevel et diskret ironisk tvist med linjer som ”Ka' du tro, ka' du bygge en usynlig bro til næste dimension / er der nogen / Ud over Facebook og Google / der registrerer det, vi tænker og gør / og udløser det mon jubel?”

Efter endnu en nyere sang om Inger, der er singer … songwriter griber Hamilton tilbage i bagkataloget og indbyder til ønsker fra salen. Det bliver til flere ordspilsrige numre som eksempelvis ”Killing, kylling, kælling”, inden alvoren kortvarigt sænker sig med aftenens eneste engelsksprogede sang, den smukke ”From Out of the Blue” om en familietragedie, skrevet og indspillet med den engelske sanger og sangskriver Michael Weston King, med Hamiltons store idol, den canadiske singer-songwriter Ron Sexsmith på kor.

Sidney Lee og Klaus Riskær

Snart vender satiren dog tilbage, i form af førnævnte ”Mig og Sidney Lee”, hvor Hamilton inddrager publikum ved at få dem til at se musikvideoen til sangen på deres telefoner uden lyd, mens han spiller nummeret – og prøver, om han kan holde tempoet uden at se skærmene. Det kan han sådan nogenlunde – spøjst påfund. Morskaben fortsætter med endnu en Fransk Dolkeparti-sang, ”Riskær”, om den kontroversielle erhvervsmand, der efter flere domme i 2015 forsøgte en politisk karriere i Alternativet, der dog sagde pænt nej tak. Han havde også selvironi nok til at medvirke i Fransk Dolkepartis tilhørende musikvideo.

Det hele bliver leveret til enkle, iørefaldende melodier og fremført med lys og ren stemme og solidt spil, ofte akkordspil, på en spansk guitar med nylonstrenge, der giver en sprød og lidt latin-præget stemning, som adskiller Hamilton fra mange andre sangskrivere, som spiller på western-guitar med stålstrenge. Når guitarlyden nu er så lækker, kunne man godt have ønsket sig flere sange med fingerspil som eksempelvis den stærkt iørefaldende kærlighedssang ”Som en tankstation på en rasteplads på din motorvej”, som vi får som et af sættets sidste numre, traditionen tro med uddeling af stjernekastere. En af Hamiltons ældre sange, som jeg i en anmeldelse for mere end 10 år siden spåede hitstatus som Peter Sommers ”Valby Bakke” og Nephews ”Movie Klip”. Sådan skulle det ikke gå – den er blevet spillet 47 gange på P4, alle i 2010 – men jeg står ved mine ord om sangens kvaliteter.

I slutningen af sættet bliver stemningen ganske løssluppen, hvor mikrofonen først overlades til Svend Seegert, der fremfører sin egen fine Aarhus- og -kærlighedssang ”Som var det første gang”, inden trompetisten Jan med kunstnernavnet Papa Bratwurst gæster på ”Helt normale mennesker”. En meget velkommen sang om trangen til at gå offline og ikke mindst slukke for de sociale medier – det kan anbefales, bare engang imellem, men du må naturligvis stadig gerne tjekke GAFFA.dk og vores sociale medieprofiler. Det hele slutter med fællessang og -tramp på den gamle signatursang ”En glad dreng i gummistøvler”. I de første mange år af sin karriere optrådte Hamilton nemlig konsekvent i gummistøvler, men det lagde han fra sig i forbindelse med medlemsskabet af Fransk Dolkeparti, hvor dresscoden var jakkesæt, og nu er stilen lidt mere afslappet, dog stadig med skjorte og vest.

En absolut underholdende aften for alle i salen, hvor man stadig må undre sig over Hamiltons manglende folkelige gennemslagskraft. Måske er han for finurlig, for satirisk, for vild med orddans til, at folk for alvor føler sig ramt af ham, og måske er han for let at placere i comedy-genren. På den anden side morer jeg mig stadig over hans ældre numre, og vil man kunne sige det samme om en yngre og noget mere succesfuld satiriker, den allerede pensionerede Gulddreng, om ti år? Første gang, jeg anmeldte Hamilton live tilbage i 2007, gav jeg ham fem stjerner, fordi jeg blev vildt imponeret over såvel hans sangskrivertalent som showmanship. Siden har han ligget på fire, og sådan bliver det også denne gang, fordi overraskelseseffekten ikke er den samme, og showdelen er tonet lidt ned, men sangskrivningen er stadig gedigen, og måske kommer gennembruddet og anerkendelsen en dag. Og hvis ikke, så er vi i hvert fald nogle, der har hygget os med Hamilton.

 

Sætliste:

Bibelstærk missionær

Ægte tro

Ingen ved, hvad Inger vil

Killing, kylling, kælling

Hensynsbetændelse

Solfaktor Whatever

From Out of the Blue

Ka’ vi så få fred?

Mig og Sidney Lee

Åååh Riskær

Min fars fætter

Almindelig dødelig

Som en tankstation på en rasteplads på din motorvej

Som var det første gang (Svend Seegert på vokal)

Helt normale mennesker

En glad dreng i gummistøvler


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA