x
Den kejtede sexappeal svigter aldrig

Rex Orange County, NorthSide, Red Stage

Den kejtede sexappeal svigter aldrig

Anmeldt af Elias Kvist | GAFFA

En imponerende skare har lørdag eftermiddag givet en stor fuck-finger til dansk kulturarv. Mens C.V. Jørgensen gør sit indmarch hos de ældre sjæle på Blue Stage, har ungdommen valfartet til det fundament, hvori deres håb og drømme mødes: cool, calm and cocky. Eller med andre ord. Rex Orange County er kommet for at smelte hjerter.

Og der er virkelig mange på kogepunktet. De ankomne tilhængere er ikke bare tilhængere. De er passionerede dyrkere af en flair og elegant indie-pop, der smitter som en milkshake på en forårsdag. Lige præcis følelsernes vold træder vi ned i med Alex O’Connor, som med tidstypisk kitschet kæmpe surpreme hoodie, GOLF T-shirt i XXXXXL og enorme jeans træder ind sammen med sit tomandsband. Sjovt er det, at netop supreme og GOLF går igen hos publikum, og det er bare med til at støtte op om kærlighedserklæringen til den unge brite. At være musikelsker er i større og større grad en fuldbyrdet identitetsdannelse, og det er også at mærke her, som Orange County og kammeraten Tyler, The Creator er gedigne eksempler på.

”Television/So far so good” kridter banen op, og vi mærker allerede, hvad der er på spil. Et hastigt galopperende keyboard akkompagneret af tempererede trommer og bas udfylder første halvdel af nummeret, og overgangen glider over i det dvælende hjørne, hvor O’Connor giver os besked om al den smerte, der er i at være ung og forelsket. Og det bliver modtaget af kyshånd. Især det kvindelige selskab er ellevilde og skråler med på samtlige(!) tekster, som var han en barndomsdrøm, der gik i opfyldelse.

Og charmen er da også fuldkommen unægtelig. På grænsen til det krukkede gestikulerer han, ruller øjne og dramatiserer sig selv ind i teksterne, der netop besidder en fuldkommen umiddelbar fortællende stil. Og så spiller han tilmed sublimt på guitaren og klaveret (sjovt at tænke på, at karrieren startede med musikskole som trommeslager), mens hans vokal skinner igennem mangt en beretning om kærlighed. Svælgende, men eksekveret til perfektion, fordi stilen netop tillader de uundgåelige fejl som et plus på appel-kontoen. De dedikerede fans bliver belønnet med sangerens allerførste single ”Uno”, hvor han også kaster sig ud i hiphoppens kunstart. Meeen hjertekvaler er nu bedst udklædt i nænsomme melodier, og det får vi, da bandet forlader banen, og Rex får lov til at stråle fuldkomment i skæret.

For det er virkelig ham, der er stjernen i forestillingen, og da han fuld af karisma beklager, at vi skal "tune tempoet ned", er det ikke ligefrem dårlige nyheder hos de forelskede fans. ”Untitled” glider let ned med publikum skrålende med på det catchy ”If I were you, I’d probaly hate me too”. Opfølgeren bliver Alicia Keys-coveret ”No One”, pigerne kvæder med, og man begynder at overveje, om Connor egentlig er en Shawn Mendes i hipsterforklædning. Ikke desto mindre begejstres publikum konstant af hans blotte tilstedeværelse, og det forplanter sig altid. ”Coudoroy Dreams” lader os huske, at vi ikke skal råbe "daddy", når vi har sex ("cause it’s fucking weird"), og i bandets tilbagevenden fyres op for en af de nyeste singler ”Loving is Easy”, som bestemt heller ikke leveres ringe af charmetrolden.

”Sunflower” giver plads til momenter af musikalsk variation, der synes kærkomment i en gennemført professionaliseret præstation, og i slutningen af koncerten begynder det at give mening, hvorfor mandens seneste single er en alternativ version af Randy Newmans ”You Got a Friend in Me”. Netop den bløde rundhed i musikken bliver på mange måder udslagsgivende og sætter sig ud over hele eftermiddagen på ”Best Friend”, hvor hele teltet får lov at synge med. Afslutningstracket ”Happiness” synger aftenen stille ind, og begejstringen har ikke lagt sig for den kæledægge af en kommende popprins, som har betaget de danske piger så meget, at den kære C.V. må erkende at være stemme for en anden tid. Og det er helt i orden, når udtrykket bevarer sin personlighed, som det gør hos Connor. Spørgsmålet er, hvor længe han får lov at beholde den for sig selv. 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA