x
Mike Shinoda: Post Traumatic

Mike Shinoda
Post Traumatic

ANMELDELSE: Trist debut med sorg i sinde

GAFFA

Album / Warner Bros
Udgivelse D. 15.06.2018
Anmeldt af
Keld Rud

Linkin Parks rapper, hovedsangskriver og ophavsmand til en stor del af bandets his, Mike Shinoda, har udsendt sit første soloalbum, Post Traumatic. Man skal ikke have de store kompetencer inden for tekstanalyse for at konstatere, at albummet er en slags renselsesproces for Shinoda i kølvandet på Linkin Park-sanger Chester Benningtons selvmord sidste år. Shinoda synger om, hvordan intet længere giver mening på ”Nothing Makes Sense Anymore”, om at komme over et tab på ”Hold it Together” og om spøgelser på ”Ghosts”. Benningtons genfærd hjemsøger samtlige 16 sange.

Musikalsk er albummet holdt helt elektronisk med undtagelse af ”World’s On Fire”, hvor en guitar sniger sig ind. Shinoda rapper sig gennem majoriteten af sorgerne, synger på nogle af sangene og får også hjælp fra nogle gæster.  Alligevel er det ikke svært at forestille sig, at sangene kunne have været fremført af Linkin Park. ”Promises I Can’t Keep”, ”Crossing A Line” og ”Can’t Hear You Now” er alle ørehængere, der med Benningtons vokal og mere instrumentation ville have været oplagte lp-sange. Shinodas sangskrivningsstil er letgenkendelig.

Albummet svigter først og fremmest på de mest hiphop-betonede sange. Shinoda kommer som rapper og rimsmed til kort, når han igennem et helt nummer skal formidle de vægtige emner, der tynger hans hjerte. Shinoda er bedre til at lave flotte skinnede flader end betagende dybder. Derfor er det også albummets mest rendyrkede popsange, der rummer appel.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA