x
Klaus Schulze: Silhouettes

Klaus Schulze
Silhouettes

ANMELDELSE: Fjerne, men velkendte planeter

GAFFA

Album / SPV
Udgivelse D. 25.05.2018
Anmeldt af
Ras Bolding

Der har i de senere år været relativt tavst omkring den tyske electronica-pioner Klaus Schulze. Hvilket velsagtens må siges at være usædvanligt al den stund, at Schulze ellers ikke generelt har været bleg for at spytte titler ud; vi taler en mand, der rask væk har udsendt både 10-, 25- og 50-cd-bokssæt uden slinger i valsen.
 
Silhouttes er et regulært album, sådan et, der kan være på en enkelt cd, lige akkurat. Det består af fire lange numre, alle instrumentale og elektroniske, med andre ord meget klassisk Schulze. Lyden er på mange måder, som man kunne forvente; store kosmiske akkordflader af ambient karakter, her og der med arpeggiobaserede sequencerforløb, men uden crescendo med MiniMoog-solo, sådan som det ellers ofte er tilfældet. 
 
Musikken kan godt minde en del om de instrumentale passager på Farscape, det album, Klaus Schulze lavede sammen med Lisa Gerrard for ti års tid siden. I det hele taget er der ikke meget på Silhouttes, man ikke har hørt fra Schulze før, den overordnede tone er måske lidt mere ambient end typisk, og som sådan er albummet måske mest interessant, hvis man enten slet ikke kender til tyskeren, eller hvis man hører til dem, der ikke kan få nok af ham. Schulze besøger mestendels velkendte planeter på sin rejse gennem de kosmiske synth-tåger, men han ved stadig, hvordan rumskibet skal navigeres.

Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA