x
Solid saltvandsindsprøjtning fra de sympatiske skotter

Biffy Clyro, Tinderbox, Blå Scene

Solid saltvandsindsprøjtning fra de sympatiske skotter

Anmeldt af Michael José Gonzalez | GAFFA

Én for én indtager Biffy Clyro scenen til en rolig klaverintro, før de lader en frådende – og høj – rockeksplosion i form af piskesmældet ”Wolves of Winter” galoppere ud over den beskedne forsamling, der har fundet vej til Tinderbox’ blå scene tidligt torsdag eftermiddag.

Skarens størrelse hæmmer imidlertid ikke de charmerende skotter, der er tilpas professionelle til stadig at give den alt, hvad remmer og tøj kunne holde, og sveden havde sikkert sprunget lige så kraftigt fra indpisker og frontmand Simon Neils tatoverede overkrop, hvis bandet havde optrådt foran en flok standhaftige tinsoldater.

De lavtaljede røde joggingbukser virker pudsigt nok som en helt logisk påklædning, den bagende sol og energiniveauet taget i betragtning. Desværre er der ikke nok, der kender bandets skævtskårne og gennemmelodiske stadionrock til, at festen for alvor breder sig.

”Tusind tak, Tinderbox” lyder det fra Neil, der også takker for æren af at være dagens første band. Sandheden er imidlertid snarere, at det havde været en mere taknemmelig tjans på et senere tidspunkt. Bandet siger selv, at de plejer at sove på det her tidspunkt, og sådan virker det også til, at mange blandt den torsdagstrætte forsamling har det.

Biffy Clyro har materialet og masseappealen til at være lige så store som Foo Fighters – det kan man så tage som en kompliment eller ej – og der er ingen tvivl om, at de ville kunne udøve mirakler på et andet spilletidspunkt foran et mere engageret publikum.

Bandet gør imidlertid, hvad de kan for med rå energi og gåpåmod at ruske op i folk og fyrer det ene store omkvæd efter det andet af. ”That Golden Rule” leveres med sitrende intensitet, og vi kommer også et smut over i det følsomme hjørne med ”Re-Arrange” og en solo-akustisk version af ”God & Satan”, der desværre næsten overdøves af publikumssnak.

Der er som sådan ikke noget at udsætte på skotternes optræden. Omstændighederne var bare ikke de rette, og der skal lyde stor ros for den energi, de mønstrede, for de, der ikke havde travlt med at diskutere hussalg og haveplanter foran scenen og gav sig hen til musikken fik en forrygende oplevelse.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA