x
Festligt, ikke fængslende

Bastille, Tinderbox, Blå Scene

Festligt, ikke fængslende

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Tinderbox og NorthSide har sammenfald mellem ejere og bookere, og det er formodentlig årsagen til, at der er en del gengangere mellem de to festivaler, både i de enkelte år – i 2018 spiller eksempelvis Yungblud på begge festivaler – og fra år til år. Sidste år spillede engelske Bastille således på NorthSide, og nu gælder det Tinderbox. Siden dengang har de udgivet tre singler, den ene, ”World Gone Mad” fra soundtracket til Netflix-filmen Bright, den anden, ”I Know You”, som et samarbejde med ligeledes Tinderbox-aktuelle Craig David og den tredje, ”Quarter Past Midnight” som første single fra gruppens kommende tredje album. Dette album har dog endnu hverken fået titel eller udgivelsesdato og er altså formodentlig ikke lige om hjørnet – medmindre Bastille også hopper på surprise-album-bølgen – så derfor forventer jeg en koncert, hvor hovedparten af sangene stammer fra gruppens første to album, Bad Blood fra 2013 og Wild World fra 2016. Sådan bliver det også, og den største forskel i forhold til sidste år er, at vejret i år er fremragende, hvor koncerten sidste år var tæt på at drukne i regn.

I 2017 på NorthSide kaldte jeg bandet, med en bevidst selvmodsigende formulering lånt af en kollega, for major label-indie – altså den type indie-rock, som multinationale pladeselskaber udgiver. Rock med en smule kant, men ikke mere, end at det sagtens kan blive spillet på store radiostationer og festivalscener. Andre eksempler er Snow Patrol og White Lies, der begge har spillet på NorthSide, men dog endnu ikke Tinderbox. Man kunne også bare kalde Bastille for pop-rock, hvor keyboardet fylder mindst lige så meget i lydbilledet som guitaren – også på scenen, hvor keyboardspiller Kyle Simmons, sanger Dan Smith og skiftevis guitarist og bassist Will Farquarson står i frontlinjen med trommeslager Chris Wood og ekstramusiker Charlie Barnes (guitar, bas, trommer, gulvtam) bagved

Der er dog ingen tvivl om, at Dan Smith er den altoverskyggende frontfigur, og med sin konstante hoppen rundt på scenen og op på monitorer samt opfordringer til fællesklap, -sang og -hop får han hurtigt sat gang i festen fra åbningsnummeret ”Good Grief”, og gruppens karakteristiske trekantslogo går senere i gang med at blinke på bagscenen. Det hjælper dog også, at bandets sange er yderst melodiske og ofte ganske tempofyldte, og da bandet allerede efter bare to album har en god stribe hits bag sig – eksempelvis ”Laura Palmer”, ”Things We Lost in the Fire” og ”Flaws” – er der masser for publikum at synge med på. Festen går op i et ekstra gear, da bandet spiller ”On the Night”, deres særegne blanding af Snap!s ”Rhythm is a Dancer” og Coronas ” Rhythm of the Night” fra henholdsvis 1992 og 1993. Ironisk nok ser de fleste blandt det hoppende publikum ikke ud til at være født, da de to sange første gang hærgede radiostationer og dansegulve.

Den forholdsvis nye, akustiske ballade ”World Gone Mad” har inden da sat tempoet lidt ned, mens Dan Smith ironisk undskylder for at ødelægge folks humør med den melankolske sang. Meget firkantet kan man sige, at hovedparten af Bastilles melodier er glade og energiske, mens teksterne udtrykker mere eftertænksomhed og vemod. Lige præcis teksterne er dog lidt svære at høre ved koncerten, for ganske som på NorthSide sidste år ligger Dan Smiths i forvejen lidt anonyme og spinkle vokal en kende for lavt i mikset, og det trækker ned i det samlede billede. Overordnet savner Bastille også lidt særpræg, der skiller dem ud fra mængden, men deres sange er så melodiske, energiniveauet så højt og bandet så tilpas velspillende, at de lige trækker sig op på fire stjerner på Tinderbox, hvor de ikke overraskende slutter med deres største hit, ”Pompeji”. Og så skader det jo heller ikke, at Dan Smith taler lidt dansk undervejs og roser det danske fodboldlandsholds indsats ved VM. Billige point, men alligevel.

Og nåja, så fik Dan Smith også annonceret en ny dansk koncert til februar. Tid og sted blev ikke nævnt, men vi holder øje!

 

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA