x
Masego, Charmøren

Masego, Tinderbox, Teltscenen

Masego, Charmøren

Anmeldt af Roy Juma | GAFFA

Masego charmerede, sang, dansede og stylede fra start til slut i en af torsdagens bedste koncerter. Det eneste ærgerlige var, at der ikke var flere, der så den.

Der var ikke mange foran Teltscenen, men Masego trådte ud med en attitude, der udstrålede taknemlighed over for dem, der var kommet for at se ham. Hvid buks, farverig skjorte og kolde shades. Stilen var skarp, og selvtilliden var helt, helt i top.

Masego betegner sin egen musik som ”TrapHouseJazz”, og det lyder lige så chill i virkeligheden, som det lyder på skrift. Det er musik, der egner sig til enhver playlist, men allerbedst til en playlist dedikeret til en sommerdag, hvor solen står højt på himlen.

Han badede sit publikum med roser. Og han kunne danse. Han virkede bekvem på scenen, og han virkede ægte. Han sang, som om han mente hvert et ord. Nu ikke, fordi han gik særligt dybt i sine tekster – de fleste af hans sange var kærlighedssange. Men han sang, så alle damerne i publikum dansede, og min maskuline kammerat fra start anerkendte, at Masego var virkelig fucking cool.

Masego kom for alvor ud over rampen. Han førte en samtale med sit publikum hele vejen igennem koncerten. Desværre sagde han ”Shut up” til sit publikum et par gange. Det var tydeligt, at han mente det i sjov, men det er træls at blive behandlet på den måde af kunstnere, når de har koncertgæsterne i deres hule hånd. Men i forhold til, hvor godt han behandlede os resten af tiden, både personligt og musisk, så var det en bagatel – og, igen, klart sagt med et smil på læben.

Han stylede sig igennem covers af ”Sensual Seduction” af Snoop Dogg og ”Glamorous” af Fergie, hvor han for alvor sprudlede af karisma. Men genialiteten lå i hans egne numre. Især ”Girls That Dance” fik publikum op at ringe. ”YOU GON’ LEARN SOME JAZZ TODAY” var et fedt vibe, og da multi-instrumentalisten hev saxofonen frem og viste sit talent, var det til klapsalver fra publikum.

Kunstneren lavede også et par numre med en looper, hvor han indspillede brudstykker live, der til sidst udgjorde hele sange. Det var vellykket, og et højdepunkt var, da han brugte publikums klassiske ”lå-lålå-lå-lålååå-lååå” – fra den melodi, du har i hovedet nu, kære læser – som omkvæd i en af de improviserede sange.

Masego var en fryd at overvære og lytte til. Han var bare dygtig og forstod at gebærde sig på en scene. At så talentfuld en mand som ham endnu ikke har fået det helt store gennembrud, skyldes formentlig hans lidt alternative musikstil. Samtidig er det lige præcis hans originalitet, der gør ham unik. Han fortjener et lyt. Han er i hvert fald røget på mine playlister.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA