x
AV, AV, AV, hvor gjorde den sjælfulde singer-songwriter det godt

Alex Vargas, Roskilde Festival, Arena

AV, AV, AV, hvor gjorde den sjælfulde singer-songwriter det godt

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Det er en fornøjelse, når ens musikalske spådomme går i opfyldelse – for det gør de langtfra hver gang. Men tilbage i foråret 2015 præsenterede GAFFA en dengang næsten ukendt Alex Vargas til en koncert på Train i Aarhus under overskriften ”De bliver store i 2015”. Det gik måske lidt langsommere, men tre år senere var han hovednavn i et godt nok nedskaleret i Royal Arena, og samme år står han på scenen på Roskildes næststørste scene, som er fyldt. Hvilket vil sige cirka 18.000 personer, selvom klokken kun er 14 og dermed kun lidt over tømmermænd.

I de første år af sin karriere optrådte Vargas med et lille setup med kun ham selv og en keyboardspiller, men nu har han skaleret en smule op, så Vargas live i dag er hovedpersonen selv på sang, guitar og keyboard, Nicholai Kincaid på bas og keyboard og Felix Ewert på trommer. Det karakteristiske AV-logo pryder bagtæppet, og Vargas & Co. lægger afdæmpet og lidt bagvendt ud med voksen-fuldlængde-debutalbummet Coheres afslutningsnummer ”End Game”. Allerede har imponerer Vargas både med elegant fingerspil på sin elektriske guitar og vokalt med en stærk, soulfuld indledning i fuldt register, og da han i slutningen af sangen kaster sig ud i nogle vilde falset-hyl. Den mere energiske, midt-tempo-groovy ”7 Sins” sætter gang i publikum, og ”Renegades” byder på en velspillet bassolo fra Nicholas Kincaid.

Mange af Vargas’ sange rummer en melankolsk undertone, som understreges af den afdæmpede belysning i mørkerøde og mørkeblå nuancer, og under ”Indivisible” tænker jeg, at han er et missing link mellem eftertænksomme singer-songwritere som eksempelvis Jeff Buckley på den ene side og klassisk r&b og soul som Marvin Gaye og Stevie Wonder på den anden. Felix Ewert veksler elegant mellem elektronisk trommelyd som eksempelvis i versene i ”Indivisble” og at hamre igennem på lilletrommerne i omkvædene, og Vargas får også spillet et par flotte guitarsoloer undervejs, blandt andet i samme ”Indivisible”.

”Kan I klare en stille én?” spørger Vargas, inden han går i gang med ”Cohere pt. 2”, og det råber publikum ja til, men en del snakker nu ellers lidt for meget under det ellers smukke nummer. Så går det lidt bedre, da Vargas råber ”Hvis I har hænder, skal de i luften nu” ved indledningen til ”Inclosure”, og da Jada kommer ind som særdeles velsyngende, sjælfuld duetpartner på ”Warnings”, stiger stemningen yderligere. ”Tidal” er showets hurtigste sang, som igen sætter bevægelse i teltet, og med hittene ”Higher Love” og ”Giving Up the Ghost” sætter Vargas & Co. punktum for en absolut overbevisende indsats. Alex Vargas er en dansk-engelsk-uruguayansk kunstner med et potentiale, som er lige så internationalt som hans rødder. Han bliver endnu større i 2019.

 

Sætliste:

End Game

7 Sins

Renegades

Shackled Up

Oh Love, How You Break Me Up

Indivisible

Cohere Pt. 2

Wolf

Inclosure

Warnings

Solid Ground

Tidal

Higher Love

Giving Up the Ghost


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA