Eminem: Kamikaze

Eminem
Kamikaze

Hans bedste siden The Eminem Show

GAFFA

CD / Universal Music
Udgivelse D. 31.08.2018
Anmeldt af
Michael Jose Gonzalez

”Tried not 2 overthink this 1 …enjoy.” Sådan præsenterer Eminem sit nye album, Kamikaze, på Twitter, og gudskelov for, at han har smidt alle kommercielle hensyn over bord og holder sig til at levere skarpskårne linjer over beats, der koncentrerer sig mere om at underbygge mandens evner som rimsmed end om at please playlist-udvalg.

Oven på ørebæen, han selv betegner ”Walk On Water-gate”, og hele det mislykkede Revival-album i det hele taget, er Eminem nu klar til at ”punch the world in the fuckin’ face”, og han lægger ud med et regulært knock out i form af åbneren ”The Ringer”, hvor han både i lyrik og levering fremstår mere tændt, end han har gjort længe. Man tror ham, når han påstår: ”I don’t doze off, I don’t even nod to the beats, I don’t even close my fuckin’ eyes when I sneeze”.

Manden rapper, som havde han djævlen selv i hælene på ”Greatest”, der lever op til sin titel, og i det hele taget er det imponerende, hvordan han formår at overraske albummet igennem, hvor han leger med ord, rytme og temposkift, lige så ubesværet som The Dude skyller en white russian ned. Han virker sulten, vred og opsat på at bevise, at han stadig har den. Og således brænder der en uudslukkelig flamme over den iver, han udviser på albummets 11 sange (fraregnet de to Paul-skits), der er befriende blottet for Rick Rubins pinlige raprock-produktioner og popstjernegæster, men i stedet fyrer velanrettede skud i ansigtet på albumkritikere og mumlerappere, der slagtes en efter en.

Den eneste sang, der minder om et fejlskud, er den ellers hæderlige D12-hilsen ”Stepping Stone”, hvis stadionvenlige om end noget tyndbenede omkvæd underminerer nummeret, hvor Em lufter sin dårlige samvittighed over ikke at have hjulpet sine gamle bandkammerater i tiden efter gruppens opløsning oven på Proofs død.

Som man kunne bevidne på Orange Scene, er Eminem langt fra færdig med at tryllebinde på koncertscenen, og nu beviser han så, at han også stadig er relevant som udgivende kunstner. Bidsk, tændt og i godt producermæssigt selskab har han formået at fremmane et kompakt, knytnæveslag af et album, der er hans bedste siden The Eminem Show.

Ude er Beyoncé, Pink og Ed Sheeran og inde er Joyner Lucas, Royce Da 5’9, Justin Vernon og Jessie Reyez sammen med viljestyrke, bevidsthedsudvidende rim og solide beats. Onde tunger har påstået, at Eminem ikke skulle have flere gode albums i sig. Det har han lige modbevist – og det er i en grad, så man næsten overvejer at give Revival en… ja, revival i høretelefonerne. Men der må trods alt være en grænse.

Velkommen tilbage på øverste hylde, Mr. Mathers. Kom bare til Danmark igen med de nye sange i bagagen!


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA