Klassisk kabaret møder indiepop i harmonisk sammensmeltning

My Brightest Diamond og Aarhus Symfoniorkester, Seven Deadly Pearls, Musikhuset Aarhus, Symfonisk Sal

Klassisk kabaret møder indiepop i harmonisk sammensmeltning

Anmeldt af Andrea Washuus Bundgaard | GAFFA

Belysningen i salen dæmper sig, og indikerer koncertens begyndelse. Kun små host prikker hul i stiheden fra det ellers forventningsfulde publikum, bestående af det lidt ældre segment. Aarhus Symfoniorkester har, allerede før vi blev ledt ind i salen, sat sig til rette bag deres instrumenter, men først da dirigent Andreas Delfs indtræder scenen med et høfligt buk mod publikum, igangsættes en stor applaus, der ligeledes favner solist Shara Novas velkomst til scenen.

Seven Deadly Pearls er navnet på et samarbejde mellem Aarhus Symfoniorkester og den amerikanske sanger og komponist Shara Nova, hvis musikalske kosmos spænder bredt fra den barokke kammeropera ”You Us We All” til adskillige nyklassiske værker. Bedst kendt er hun dog for sine alternative indie-popudgivelser under navnet My Brightest Diamond, hvortil hun har kreeret fire studiealbum. For blot en uge siden havde Seven Deadly Pearls urpremiere – en aften, der udspillede sig i den ikoniske koncertsal Elbphilharmonie i Hamborg til en udsolgt koncert med 2000 publikummer.

Med afsæt i Novas alsidige og enormt virtuose vokal trækker første akt tråde bagud til Kurt Weills kabarettradition med værket The Seven Deadly Sins bestående af ni sammenflettede satser komponeret specifikt til Novas stærke stemme. I fire af satserne afløses Nova af et firemands kor, der giver hende plads til at udfolde sin noget teatralske figur, men desværre får sammenspillet mellem dem til at føles en smule opdelt. Ved hjælp af rekvisitter fungerer Nova som en slags visualisering af værkets fortælling – en præmis, der havde været svær at bifalde, hvis ikke det var for Novas rolige, tilpas dramatiserende måde at gå til "rollen" på. Alligevel søger mine øjne dog bevidst væk fra Nova og over på orkesterets formelle og gennemkoncentrerede udstråling, der, for mig at se, aldrig bliver kedelig. Rekvisit-fan eller ej – Nova tryllebinder sit publikum med sin charme og scenevanthed. Hun er fri i sine bevægelser og ubesværet i sin vokal, og hendes kærlighed til musikken og det overdådige ensemble bag sig, skinner i gennem alle toner fra hendes rødmalede læber.

Efter pausen er det ikke den pæne, klassisk-klædte Nova, vi netop har lært at kende, der møder os, men i stedet en Nova forklædt som poptøs i guldkjole og Elvis-lignende frisure – en konvertering, der tydeligt markerer et genreskift i forestillingen. Mens det teatralske forbliver det dominerende element i musikkens udtryk, glider orkesteret ubesværet fra den klassiske verden ind i den rytmiske, og stemningen i salen bliver prompte mere livlig og løssluppen. Andet akt består udelukkende af kompositioner fra Novas egen hånd, og hendes hjemmevanthed i materialet mærkes tydeligt. Særligt under ”Be Brave” kommer de rytmiske lag til udtryk, og i ”Another Chance” finder Nova vej ned til sit dybe register, hvis kraft matcher den insisterende lyrik og sætter hende i nyt lys som sanger.

Få gange præsenterer Nova numrene med korte anekdoter, hvilket virker enormt virkningsfuldt på publikums inddragelse og forståelse af numrene. Der er derfor ikke et øje tørt under Novas personlige levering af ”I Have Never Loved”, der med stille harmonier i strygerne og stor indlevelse fra Nova bliver leveret, så vi forstår budskabet om den moderkærlighed, der gennemsyrer hende, når hun er på turné og langt væk fra sin søn. Orkesterets klassiske storladenhed komplementerer Noras skæve, popmelodier på fineste vis, og det er som om, at begge musikalske verdener udvider sig i hinandens nærvær – en energi, der når ud til bagerste række og efterlader et hujende publikum, der, efter festlige ”Quiet Loud”, påskønner aftenens forestilling med stående applaus.

Musikerne forlader ydmygt scenen, mens publikum sender dem luftkys og nikker imponerede til hinanden. Der er ingen tvivl: Seven Deadly Pearls’ sanselige univers af mørkt stof og lysende talent har på denne aften leveret en helstøbt oplevelse, hvor forskellige dynamikker smukt og gnidningsfrit er smeltet sammen i et symbiose-lignende møde.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA