På LSD-trip i kirkerummet

GAS, Langenæskirken, Aarhus

På LSD-trip i kirkerummet

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Hvad er ligheden mellem en gudstjeneste og et LSD-trip? Begge dele kan måske under de rette betingelser give en ud af kroppen-oplevelse, om end jeg umiddelbart hælder til, at trippet normalt giver den mest psykedeliske rejse. De to ting mødes næsten torsdag aften i Langenæskirken. I hvert fald er den tyske elektronikamusiker Wolfgang Voigt, også kendt som Gas, inspireret af nogle LSD-trips, han tog i sin ungdom i skoven Königsforst i nærheden af hjembyen Köln. I dag er han midaldrende og mere velklædt end de fleste elektroniske musikere, jeg kender, med jakkesæt og charmeklud. Inspirationen er nu taget ind i det moderne og minimalistiske kirkerum, der i aften henligger i totalt mørke, med en enorm storskærm foran alteret, og rummet er således strippet for enhver henvisning til kristendom, bortset fra de salmebøger, der ligger udenfor.

Voigt har medbragt en ganske sparsomt setup bestående af en computer (til en afveksling en pc og altså ikke en Mac), et lille keyboard og nogle effektenheder, men det skal vise sig at være rigeligt til at fremstille hans stemningsfulde musik. Musik, som begynder ganske stille og langsomt, men gradvist udvikler sig til at få beats under. Beats, der kommer og år og i deres forholdsvis langsomme fremadskriden mest minder om et forbipasserende godstog som dem, der med jævne mellemrum ruller tungt forbi få meter fra kirken. Udtrykket er hele tiden repetitivt, minimalistisk og minimalistisk, lydniveauet er forholdsvis højt, men udholdeligt, og det hele går op i en højere enhed med det, vi ser på den kæmpemæssige storskærm. Det begynder med bevægende blå prikker på en mørk baggrund og udvikler sig til grafiske farveorgier blandet med nærbilleder af træer i blå, røde og sepia-nuancer, igen og igen.

Illusionen om at være på LSD-trip i en skov er total, bortset fra at musikken hele tiden er forholdsvis rolig i den time, seancen varer. Nu er det tætteste, jeg har været på et LSD-trip de hjemmeplukkede svampe, jeg spiste forleden – det var Karl Johan, der ikke er det mindste psykedeliske, men til gengæld en god spisesvamp – men umiddelbart ville jeg forestille mig, at fortolkningen af et LSD-trip ville kalde på lidt mere tempofyldt musik, i stil med sentressernes psykedeliske rock. Det hele virker nærmere beroligende, i længden næsten lidt søvndyssende, måske som et trip på valium? Gennemført er musik og grafik dog, og der er ikke nogen risiko for, at man som lytter får lyst til at kaste sig ud af de vinduer, som i øvrigt sidder for højt til, at det kan lade sig gøre. Endnu en grund til at vælge Gas frem for den ægte vare.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA